Kultur- og projektmedarbejder

Kultur- og projektmedarbejder til Støberiet/Blågården på Indre Nørrebro

Har du stærke erfaringer med kulturprojektarbejde fra A-Z, og har du også en god forståelse for driften af et kommunalt kulturhus? Kan du, også med gode projektlederegenskaber, indgå og balancere i brede samarbejder mellem frivillige, foreninger, organisationer, finansielle bidragsydere, kunstnere, kollegaer m.m.? Har du erfaring med eller god forståelse for at designe, planlægge og realisere kulturprojekter med et socialkulturelt fokus, i tæt samarbejde med lokale partnere som fx de boligsociale helhedsplaner? Så er det måske lige dig, vi søger som vores nye kollega på Støberiet/Blågården.

Støberiet søger en dygtig og engageret kulturmedarbejder, som bl.a. skal styrke indsatsen omkring kulturaktiviteter målrettet børnefamilierne i lokalområdet. Du skal kunne lave opsøgende arbejde blandt de nøglepersoner og strategiske samarbejdspartnere, som kan bidrage til kultur og fritid på Indre Nørrebro – og særligt for børnefamilierne i området. Du vil derudover også skulle indgå i og understøtte den daglige generelle udvikling og drift af vores huse på lige fod med dine kollegaer. Herunder vil du bl.a. skulle understøtte husets foreninger, andre faste brugere, udlejninger og faste årshjul.

Kulturhuset Støberiet, med sine to matrikler, bliver din primære arbejdsplads, men du skal også kunne indgå i tætte samarbejder med vores bibliotek og vores idrætshal, ligesom du også skal kunne indgå i arbejdsfællesskaber på tværs af Kultur N’s 21 institutioner.

Vi forventer, at du

  • er rutineret i kulturprojektarbejde og projektmageri med solidt kendskab til kulturprojektarbejdets flere forskellige faser
  • er struktureret, ansvarsfuld og ordentlig – også når der er travlt
  • glædeligt påtager dig driftsopgaver, også og har det bedst med et hus, hvor der er orden og god systematik i arbejdsgangene
  • er god til at lave opsøgende arbejde, udbygge nye netværker og tiltrække de rigtige strategiske samarbejdspartnere omkring kultur og fritid på Nørrebro
  • har god erfaring med udvikling og formidling af børne- og familiekultur
  • kan arbejde med kulturformidling med et socialt sigte, målrettet de lokale familier på Indre Nørrebro
  • har sans for kulturen og kan realisere samskabelse med københavnerne, frivillige, foreninger, organisationer m.fl.
  • er en sød og hjælpsom kollega, som tager fat og understøtter hele arbejdspladsen og det kollegiale fællesskab
  • arbejder godt selvstændigt, men er lige så god til at indgå og bidrage i arbejdsfællesskaber
  • har kendskab til at arbejde i en kommunal kontekst

Vi tilbyder dig

  • en virkelig spændende og initiativrig arbejdsplads i en levende bydel på Indre Nørrebro
  • et job med højt til loftet, hvor du også får stort ejerskab og kan sætte dit præg på udvikling og indhold inden for de rammer, der sættes
  • en arbejdsplads med mange dygtige og søde kollegaer med mange forskellige, men komplementerende kompetencer
  • et stort netværk blandt kollegaer fra flere af forvaltningens kulturinstitutioner, byens aktører og ildsjæle
  • mulighed for en afvekslende arbejdsdag i bevægelse med sammensatte arbejdsopgaver

Om Blågården
Blågården er brugernes hus og den kommunale klynge på Indre Nørrebro under Kultur- og Fritidsforvaltningen.
Blågården dækker over Kulturhuset Støberiet m. Kapelvej 44, Blågårdens Bibliotek og Korsgadehallen.

Praktiske informationer
Stillingen er indtil videre sat til en afgrænset periode på to år. Stillingen er 37 timer/ugen efter gældende 3F-overenskomst. Aften- og weekendarbejde forekommer.

Ansættelse fra den 1. august 2021 eller hurtigst muligt derefter.

For flere oplysninger kan du kontakte leder Niels Ladefoged på 2614 0539.

Søg via nedenstående link senest mandag den 28. juni 2021
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler primo juli.