Kulturhus Risbjerggaard søger eventkoordinator

 

Hvidovre Kommune søger pr. 5. august 2024 en eventkoordinator til Kulturhus Risbjerggaard.

Her skal du bl.a. være med til at planlægge og udvikle husets årshjul i tæt dialog med vores mange foreninger og borgere samt varetage den daglige drift og sparring med husets brugere. Samtidig skal du have lyst til og mod på at indgå i afvikling af kulturelle arrangementer i huset og sikre, at vores brugere og gæster får en god oplevelse fra start til slut. 

For at få succes i stillingen er det vigtigt, du forstår at skabe gode relationer med samarbejdspartnere, hvad enten de er professionelle aktører eller borgere. Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke altafgørende, men har du en kulturfaglig uddannelse fx eventkoordinator vil det være et plus. Hvis du synes, du har noget særligt at tilbyde til trods for, at du ikke rammer alle punkter på listen, så opfordrer vi dig til at søge. 

Arbejdsopgaver: 

  • planlægge og afholde store og små kulturarrangementer i årets løb, herunder spillestedsadministration
  • udvikling af kultur- og fritidsaktiviteter sammen med borgere med særligt fokus på samskabelse
  • koordinering mellem brugere og husets øvrige aktører (Teater Vestvolden, forpagter og brugerrådet mv.) 
  • være vært i kulturhuset i det daglige - fokus på det gode værtskab
  • opdatere hjemmeside, sociale medier, infoskærme mv. 
  • diverse ad hoc-opgaver forbundet med at planlægge og afholde kulturarrangementer
  • biddrage til udvikling af kulturhusets faciliteter på den korte og lange bane 

Kvalifikationer:

  • du har erfaring med planlægning og afholdelse af diverse kulturarrangementer
  • du har flair for og erfaring med samarbejde med frivillige borgere, foreninger og organisationer. 
  • du kan sætte de frivillige i centrum og arbejde ud fra deres tanker og ideer 
  • du kan være proaktiv på de mange opgaver i kulturhuset og være en central drivkraft for en sikker kulturdrift og de forskellige praktiske opgaver, der følger med
  • du er god til at kommunikere både mundtligt og skriftligt
  • du er struktureret og udadvendt og har let ved at tage værtsrollen på dine skuldre
  • du kan bidrage positivt til at udvikle kulturområdet i Hvidovre Bymidte

Derudover er det en fordel, hvis du har:

  • erfaring med billedbehandlingsprogrammer, da du også skal udarbejde pressemeddelelser, foldere, plakater m.m.
  • gode IT-kundskaber; praktisk erfaring med opdatering af hjemmesider og SoMe
  • har erfaring med sceneteknisk planlægning og afvikling

Vi tilbyder dig:

  • en spændende arbejdsplads i Hvidovre Bymidte, som i disse år gennemgår en større udvikling
  • et job med højt til loftet, hvor du også får ejerskab og kan sætte dit præg på udvikling og indhold
  • en arbejdsplads med mange dygtige kollegaer med mange forskellige og komplementerende kompetencer
  • et stort netværk blandt kollegaer fra Hvidovres kulturinstitutioner samt byens kulturentreprenører og ildsjæle
  • mulighed for en afvekslende arbejdsdag i bevægelse med sammensatte arbejdsopgaver
  • en fastansættelse på 37 timer/ugen efter gældende overenskomst. Aften- og weekendarbejde forekommer

Praktiske oplysninger

Stillingen er til besættelse pr. 5.8.2024 eller snarest derefter. Der vil ske indplacering som eventkoordinator i henhold til overenskomsten for administration og it/HK. Lønnen fastsættes efter principperne om ny løn og i henhold til dine kvalifikationer. 

Ansøgning

Fristen er søndag den 12. maj 2024 kl. 23.59. 

Du er velkommen til at kontakte kulturhus- og spillestedsleder, Uffe Bang Sørensen på telefon 36393279 eller Eventkoordinator, Zarah Rush på telefon 36393275 for nærmere information.

Der afholdes samtaler i uge 23.