Kulturhusmedarbejder
DIT:KBH søger en kulturhusmedarbejder til fire markante kulturscener i København med ansvar for bl.a. bardriften
Har du en god forståelse for kulturdrift, kendskab til bardrift og erfaring med afvikling af kulturarrangementer? Og har du mod på at indgå i vores kulturproduktion, hvor du under afvikling håndterer artister, arbejder med kulturskabere og motiverer et fællesskab af frivillige?
Vi er et team i DIT:KBH, der faciliterer kulturelt indhold og arrangementer på kulturhuset KraftWerket med musikscenen UnderWerket, kulturarenaen Onkel Dannys Plads med bl.a. spillestedet Råhuset, eventscenen Basement og spillestedet Stairway. Vi understøtter de alternative kulturmiljøer med et fokus på de nye kulturelle strømninger, morgendagens kulturskabere og fremtidens musik.
På tværs af fire lokationer og tre bydele skaber vi, i samarbejde med vores mange partnere og arrangører, årligt ca. 800 kulturarrangementer.
Om stillingen
Vi søger en baransvarlig, som til dagligt varetager indkøb til vores barer, lagerhåndtering, varemodtagelse og vedligeholdelsesopgaver på fire barer i tilknytning til vores kulturproduktion. Den baransvarlige har bl.a. ansvaret for den daglige dialog med leverandører, overblikket over den samlede bardrift og har ansvaret for klargøring til vores kulturproduktion.
Du vil få ansvaret for at udvikle dit arbejdsområde, hvilket indebærer, at du samarbejder og kommunikerer effektivt og præcist med dine kolleger, partnere og frivillige, således at de kan indgå i en optimeret og ensartet bardrift, som understøtter kulturdriften bedst muligt.
Du deltager også i vores kulturproduktion som afvikler af koncerter og events. Her har du ansvaret for at sikre en professionel kulturproduktion med håndtering af artister og publikum, motivering af vores frivillige og samarbejde med vores kulturskabere.
Stillingen vil desuden indeholde andre arbejdsområder, hvor man løser praktiske og fysiske opgaver i relation til vores kulturhusdrift.
Du vil indgå i rullende vagtplanlægning, som indebærer afviklinger mindst to aftener om ugen i gennemsnit og hver anden weekend. I højsæson vil der kunne forventes periodevis flere afviklinger.
Vi forestiller os, at du:
- har relevant erfaring ift. arbejdsområdet og konkret praktisk erfaring fra kulturarbejde
- kan arbejde udpræget struktureret og har en naturlig ordenssans og overblik
- trives i kombinationen mellem planlægning og fysisk, praktisk arbejde
- er fleksibel i din tilgang og kan spotte udviklingspotentialer og bidrage til en effektiv og optimeret kulturproduktion
- har mod på at finde fælles løsninger med dine kolleger, frivillige og partnere
- er ansvarsfuld og kan arbejde med en høj grad af selvstændighed
- har erfaring med arbejde med frivillige og eksterne samarbejdspartnere
Vi tilbyder:
- en dynamisk arbejdsplads med mulighed for at præge egne arbejdsopgaver
- et spændende netværk af kolleger fra flere af byens kulturhuse, innovative kulturmiljøer og en masse ildsjæle
- en stilling på 37 timer med arbejdstider, der både vil ligge i dag- og aftentimer, hverdage og weekender
- et arbejde helt tæt på kulturskabelsen i vores by, hvor du vil stifte bekendtskab med mange forskellige kulturudtryk
Du vil blive en del af et ambitiøst team, hvor vi er 10 ansatte, omkring 50 frivillige og en lang række tætte partnere og kulturskabere, der har deres hverdag i kulturhusene og på vores scener. Du vil arbejde tæt sammen med dine kolleger og leder i et arbejdsmiljø, hvor vi vægter både selvstændighed og fællesskab højt i vores opgaveløsning.
Vi er ikke alene – DIT:KBH
DIT:KBH er en del af Kultur Ø, som er en bydækkende kulturenhed i Kultur- og Fritidsforvaltningen. DIT:KBH består af kulturinstitutionerne: HUSET, Union, KraftWerket, Onkel Dannys Plads, Kulturhuset Indre By, Basement, Stairway, Krudttønden og Villa Kultur. Enheden har fokus på frivillighed, samskabelse og kulturelt iværksætteri.
Sideløbende med det daglige arbejde i teamet vil du kunne indgå i faglige fællesskaber på tværs af DIT:KBH, hvor vi sammen styrker kulturen og musikken på tværs af København.
Læs mere om enheden og institutionerne på DITKBH.kk.dk
Øvrig information
Du ansættes i en fast stilling på 37 timer/ugen med arbejdstider, der både vil ligge i dag- og aftentimer, hverdage og weekender.
Startdato den 1. juni 2021 eller gerne før.
Løn og ansættelse efter gældende overenskomst.
Hvis du vil vide mere om stillingen, kan du kontakte daglig leder Peter Bække Olsen på 2116 9320.
Søg via nedenstående link senest tirsdag den 6. april 2021
Antal ledige stillinger:
1