Kulturmedarbejder

Vi søger en kollega, som vil være med til at udvikle og drive kulturindholdet i Holmbladsgadekvarteret. Dit primære arbejdssted bliver Kvarterhuset, men fokus er på hele kvarteret herunder Prismen og Multihallen, som rummer både idræt og kultur.

Kulturmedarbejder til Kvarterhuset, Holmbladsgadekvarteret

 

Vi søger en kollega, som vil være med til at udvikle og drive kulturindholdet i Holmbladsgadekvarteret. Dit primære arbejdssted bliver Kvarterhuset, men fokus er på hele kvarteret herunder Prismen og Multihallen, som rummer både idræt og kultur.

Om os

Kvarterhuset er et kulturhus ved Holmbladsgade. Huset og kvarteret er mangfoldigt og rigt på både lokalhistorie og nye initiativer. Vi er del af Kultur S, som derudover også driver alle kommunens kulturhuse, biblioteker og idrætsanlæg på Amager samt Christianshavn.

Som lokale kulturinstitutioner er det vores opgave af rammesætte fællesskaber og støtte op om mulighederne for udvikling af Københavnernes fritidsliv. Vi har en bred forståelse af kulturbegrebet, som udvikles konstant med foreninger, frivillige, iværksættere og andre lokale aktører. Vi arbejder med alt lige fra festivaler, loppemarkeder, koncerter, fællesspisning, foredrag og børneteater til internationale megaevents.

Vi har et stærkt fokus på at inddrage og understøtte lokale initiativer. I det daglige vil du og en kollega udgøre det stærke og tætte team. Derudover er der kollegaer i resten af Kultur S som du også vil arbejde sammen med.

Jobbet

Du skal være med til at udvikle, programlægge og koordinere kulturindholdet i Kvarterhuset. Derudover skal du sammen med andre samarbejdspartnere også udvikle kulturtilbud til Prismen, Multihallen og til lokalområdet. Du skal sammen med kollegaer og samarbejdspartnere lave program og planer for at udvikle og understøtte lokale kulturtiltag og kulturhusenes profiler, samt kommunikere den ud til publikum og gæster. Vi arbejder med kultur for, med og af Københavns borgere. Du skal kunne rumme at arbejde med alle tre metoder.

Hvem leder vi efter?

Vi leder efter en kollega, som ser muligheder, og som tænker ud af boksen. Vi forventer, at du er handlingsorienteret, initiativrig, en teamplayer og én, der kan føre projekter helt i mål. Du kommer til at arbejde med kommunikation på flere platforme. Du kommer til at skabe dine egne projekter, men lige så tit skal du også supporte andres projekter. Af konkrete projekter som er i støbeskeen, og hvor vi forventer, at du kan byde ind, kan nævnes kulturtilbud i Multihallen og kulturoplevelser i byens rum. Overordnet forventer vi, at du har blik for at finde frem til og favne de store potentialer, som området har. Du

  • er relationsstærk og nysgerrig
  • er rummelig, social og god til mennesker
  • er praktisk anlagt og en fleksibel kollega
  • er stærk og selvstændig og en naturlig formilder
  • har erfaring med og er tryg ved at arbejde med hjemmesider og SoMe

Vi forventer, at du kender arbejdsgangene fra udvikling til afvikling og evaluering af kulturarrangementer. Din uddannelsesmæssige baggrund er af mindre betydning, men du skal have erfaring fra kulturområdet og kunne dokumentere det, hvis vi efterspørger det.

Løn og ansættelsesvilkår Løn og ansættelse efter gældende overenskomst. Du skal forvente en meget fleksibel arbejdsuge, hvor der kan være både weekend og aftenarbejde (aftales løbende). Stillingen er på 37 timer med start fra 1. april 2021 eller snarest derefter.

Yderligere information Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte daglig leder Søs Vibeke Nielsen mobil 2615 5534.

Søg via nedenstående link senest onsdag den 24. februar 2021

Vi forventer at afholde samtaler i uge 9.

Kultur- og Fritidsforvaltningen I Kultur- og Fritidsforvaltningen tror vi på, at tillid og samarbejde både øger medarbejdernes trivsel og højner kvaliteten, produktiviteten og vores evne til at gå nye veje.