Kunsthalsvært til Rønnebæksholm

Rønnebæksholm er Næstved Kommunes Kunsthal, som har et skiftende og levende kunstnerisk program til besøgende i alle aldre. Er du interessereret i kunst og kultur og trives du med et varieret publikum fra børn, unge og voksne. Motiveres du af at byde vores besøgende på gode oplevelser og en fantastisk kundeservice? Så er du måske vores nye kollega.

Om os
Som kunsthalsvært vil du sammen med resten af vores værtsteam blive sat ind i alle vores aktiviteter således du kan byde publikum velkommen – lige fra skiftende udstillinger til arrangementer og mødeaktiviteter i Herskabsstalden.

Sammen med et værtsteam vil du være med til at yde en god kundeservice til vores besøgende uanset om opgaven ligger i billetsalg, årskort, betjening af vores café og butik eller bidrage med information om vores udstillinger og aktiviteter i Kunsthallen eller til et møde eller arrangement i Herskabsstalden, Parken eller Haven.

Som værtskollega indgår du et team med andre værter, hvor alle har fokus på, at Kunsthallen skal være et gæstfrit, åbent og imødekommende sted for vores gæster.

Om stillingen
Som vært er du med til at skabe et gæstfrit, åbent og imødekommende miljø, hvor du informerer vores gæster om udstillinger og aktiviteter i kunsthallen samt betjener vores café og butik. Du vil hovedsageligt fungere som vært i vores front of house område, til forskellige arrangementer eller møder i Herskabsstalden og dermed være i kontakt med mange forskellige besøgende.

Det er vigtigt, at du kan bevare overblikket i travle situationer, er udadvendt, ansvarsfuld og kan lide at have med andre mennesker at gøre. Desuden er det et plus, hvis du har erfaring fra café og med betjening af kasseapparat.

Som vært er det også vigtigt man se sig selv i Rønnebæksholms kerneværdier – så man tager ansvar og udvikler sig ved at være nysgerrig og åben i et fællesskab med plads til forskellighed.

Vi lægger vægt på, at du

  • er minimum 18 år pga. vores alkohol bevilling i cafeen og til arrangementer
    er kunst- og kulturinteresseret
  • har erfaring med kundebetjening og cafe/butiksarbejde
  • under uddannelse eller har lyst til et sabbatår
  • er fleksibel og kan træde til med kort varsel (især i weekenderne)
  • er mødestabil, serviceminded og ikke bange for at tage fat og kan træde til hvis en anden kollega er forhindret i at tage en vagt.

Det er en fordel, hvis man har lidt kendskab til samtidskunst og Rønnebæksholms historie, men det er ikke noget krav.

Du kan mere om Rønnebæksholm her.

Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst indgået mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation for tilkaldevikarer.

Tiltrædelse den 15. juni 2024 eller snarest muligt.

Arbejdstid pr. uge
Arbejdstiden følger Kunsthallens åbningstider og arrangementer, så du skal være indstillet på morgen, eftermiddag, aften- og weekendarbejde.

Vi indhenter børne- og straffeattest samt reference i forbindelse med ansættelsen.

Vil du vide mere?
For yderligere oplysninger om stillingen kan du kontakte enten Rønnebæksholms leder Lotte Juul Petersen på tlf. 2349 9135 eller Jonas Kold Hansen på tlf. 491 3504 onsdag den 8. maj 2024, kl. 10-15.00.

Ansøgningsfrist onsdag den 22. maj 2024.

Ansættelsessamtaler afholdes tirsdag 28. maj 2024 på Rønnebæksholm.

Næstved Kommune har røgfri arbejdsdag.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.