Leder For Creative Europe Media-støtteprogrammet

Det Danske Filminstitut søger en ny ansvarlig for Creative Europe Desk Denmark MEDIA der står for at udbrede kendskabet til Creative Europe MEDIA-støtteprogrammet i Danmark, at arbejde strategisk for at få flere og bedre MEDIA ansøgninger samt bistå den danske audiovisuelle branche ved udformningen af disse.

Den danske Creative Europe Desk (CED) består af en MEDIA og en Culture enhed (desks) og blev etableret i 2014 i forbindelse med den første syvårige programperiode. Den nuværende periode blev søsat i 2021 og fortsætter ligeledes syv år. Derfor ligger den vigtigste opgave i at udrulle det nye program som har tre kategorier:

  • Creation (udviklingsstøtte, herunder slate og computerspil, samt støtte til TV programmer)
  • Business (distributionsstøtte, markeder, kurser, VOD platforme, tech selskaber)
  • Audience (European films on the move, publikumsopbygning, festivaler)

Herudover er der cross-sector calls vedrørende journalistik og Creative Innovation Lab. Det vil sige, at der skal opsøges nye målgrupper inden for nyhedsmedier, journalistik og tech-virksomheder. Bæredygtighed, diversitet og ligestilling i den audiovisuelle branche er de tre dominerende fokuspunkter, som den danske MEDIA enhed skal opnå indgående viden om samt formidle til branchen – både til nye og etablerede aktører i hele landet.

 

Den ansvarliges hovedopgaver

Fagligt og administrativt ansvar for CED MEDIA Danmark. Opgaverne omfatter:

  • At inspirere, motivere og rådgive den danske audiovisuelle branche til at udnytte programmets muligheder
  • At udforme relevant og brugervenlig information om MEDIA programmet
  • At pleje nationale og internationale netværk gennem deltagelse i faglige aktiviteter
  • At holde sig orienteret omkring og formidle udviklingen i den europæiske film- og mediepolitik
  • At varetage ansvaret for budget, regnskab og rapportering til EU-Kommissionen og Filminstituttet om programmets resultater
  • Tæt samarbejde med Slots og Kulturstyrelsen (CED Culture)

Du vil som ansvarlig for CED MEDIA referere til afdelingschef Jacob Neiiendam, og indgå som en del af det Internationale team på Filminstituttet. Du vil samarbejde med CED MEDIA Project Officer.

 

Den ansvarliges kvalifikationer

Vi forventer at du har

  • Kendskab til den danske og europæiske film- og mediebranche samt film- og mediepolitik
  • Erfaring med budget- og projektstyring
  • Dokumenteret erfaring fra film- og mediesektoren, gerne erfaring fra internationalt organisationsarbejde
  • Relevant uddannelsesmæssig baggrund
  • Gode evner for kommunikation i skrift og tale
  • Flydende i dansk og engelsk, skrift og tale (kendskab til fransk er en fordel)
  • Derudover kræver stillingen at du har en udadvendt, diplomatisk og samarbejdsorienteret profil. Du er vidensopsøgende og proaktiv, og har sans for matchmaking og partnerskaber.

 

Om os

Du vil blive tilknyttet Filminstituttets internationale afdeling på pt. syv personer. Vi arbejder med den internationale promovering af danske film og filmskabere, internationale co-produktioner og MEDIA programmet. Der er høj faglighed og tempo, og vi har mange bolde i luften så teamet arbejder tæt og på tværs af opgaver både nationalt og internationalt.

Vi lægger vægt på sammenhold og mulighederne ved samarbejde – både på tværs i afdelingen, på tværs af huset og på tværs af branchen. Selvom vi har forskellige netværk og opdrag, står vi sammen, bl.a. på festivaler, hvor alle giver en hånd med i organisering af events.

Hos os står døren altid åben og de daglige samtaler er præget af sparring, ærlighed, feedback og humor.

 

Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen er en fuldtidsstilling med ansættelse til udløb af programperioden 31. december 2027 med mulighed for forlængelse. Der må påregnes en del rejseaktivitet.

Løn og ansættelsesvilkår er efter overenskomst mellem Staten og relevant faglig organisation. Arbejdsstedet er Gothersgade 55, København.

 

Information og ansøgning

Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte afdelingschef Jacob Neiiendam pr. mail jacobn@dfi.dk eller telefon 26 18 88 65

Motiveret ansøgning, CV og eksamensbevis skal være indsendt via vores elektroniske ansøgningssystem senest 6. marts. Vi forventer at afholde samtaler i uge 10 og 11. Klik på ”Søg stillingen” nedenfor.

 

Det Danske Filminstitut opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge.

Det Danske Filminstitut er en statsinstitution under Kulturministeriet.
Filminstituttet har ca. 150 engagerede medarbejdere, der arbejder for at skabe de bedst mulige vilkår for, at dansk film, spil og billedbårne fortællinger vedblivende udgør en bærende kulturfaktor med høj kunstnerisk kvalitet og kulturel værdi og fastholder dansk films stærke position i både ind- og udland.