Litteraturformidler til børn og unge

Vi søger en kreativ person med en klar formidlingsprofil i forhold til større børn, som har stærke kompetencer indenfor SoMe – både tekst og billeder – og videoproduktion.

Du skal arbejde proaktivt med at formidle vores samling af børne- og ungelitteratur og Københavns Bibliotekers fysiske og digitale tilbud til målgruppen.

Kan du sige ja til disse kvalifikationer

  • stort og bredt kendskab til moderne børne- og ungdomslitteratur, genrer og forfatterskaber
  • kan lide at arbejde med børn og deres voksne både i biblioteksrummet og på digitale platforme
  • har erfaring med spændende formidlingsformater egnet til SoMe rettet mod børn og unges forældre
  • har erfaring med videoproduktion eller mod på at lære det
  • har erfaring med børnekultur, men med en krog ind i litteraturen
  • er god til at indgå i communities og er god til engelsk

Har du lyst til at løse disse opgaver

  • producere digitalt litterært indhold til større børn (fra ca. 10 år) og også gerne for voksne i faste formidlingsformater
  • møde borgerne i biblioteksrummet under nye betjeningsformer to-tre gange på hverdage til kl. 18.00 og hver fjerde lørdag: Vi er opsøgende formidlere af vores samling og fysiske og digitale tilbud
  • deltage i planlægning og afvikling af arrangementer for børn og børnefamilier indenfor faste bydækkende koncepter
  • arbejde tværgående og deltage i møder i hele byen sammen med kollegaer fra Københavns 18 andre lokalbiblioteker og have nær kontakt til Københavns Hovedbibliotek

Så ser vi frem til at høre fra dig.

Om biblioteksteamet, Københavns Biblioteker og Kultur Ø

Østerbro og Øbro Jagtvej biblioteker er forankret i Kultur Ø, som skaber tilbud og rammer for at Østerbros borgere kan få et aktivt kultur- og fritidstilbud og er en del af Københavns Biblioteker.
Vores kerneopgave er at skabe ivrige læsere ikke mindst hos børn og unge, kritiske kulturforbrugere og engagerede borgere. Biblioteksteamet arbejder bl.a. med nye betjeningsformer, udstillinger i den fysiske samling, formidling af bibliotekernes fysiske og digitale tilbud og afvikler arrangementer og faciliterer en række borgerinddrag­ende aktiviteter.

Yderligere oplysninger

Ansættelsen er på 37 timer om ugen og ønskes besat fra den 1. februar eller snarest derefter. Vikariatet løber frem til den 30. juni 2021.

Yderligere oplysninger kan fås hos bibliotekar Birgitte Anker på 4022 4641 kl. 15-16 på hverdage.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Børneattest vil blive indhentet som led i ansættelsesprocessen.

Søg via nedenstående link senest mandag den 1. februar 2021