Manager søges til tæt samarbejde med artisten HunBjørn
Artisten HunBjørn står foran en at skulle udgive et nyt album, og søger derfor en manager til et samarbejde omkring opbygningen af den videre kunstneriske karriere samt generel repræsentation af artisten. Stillingen er lønnet.
Der søges en manager, der i samarbejde med artisten og dennes team skal kortlægge visioner og mål for den kunstneriske karriere, formulere strategi og arbejde hen mod konkrete karrieremål.
Stillingen ønskes besat af en person med erfaring indenfor musikmanagement og projektledelse. Du skal brænde for musik og have lyst til at arbejde strategisk med HunBjørns musik samt udvikle innovative tværæstetiske projekter. Du skal evne at tænke strategisk både på den korte og den lange bane i en kunstnerisk karriere
Stillingen svarer til12 timer ugentligt. Arbejdstiden er fleksibel. Du forventes at have løbende kontakt med artisten, svare på mails og stå for den overordnede repræsentation. Derudover at arbejde frem mod mål defineret ud fra en fælles udarbejdet strategi.
Om HunBjørn:
HunBjørn er alias for sanger, komponist, producer og hybridmusikeren Ulla Pihl.
Hun er uddannet fra Rytmisk Musikkonservatorium i 2010 og fra solistlinjen med speciale i sangskrivning/komposition i 2014. Har tidligere arbejdet under navnet Lima Lima
Ulla Pihl er udover at være sangskriver og producer også en aktiv komponist. Som sangskriver bevæger hun sig i den elektroniske pop og som komponist i krydsfeltet mellem klassisk/rytmisk musik, sangskrivning/instrumentalmusik.
Hun har skrevet musik til teaterkoncerter, film og forskellige ensembler.
Ved siden af sit skabende virke, er hun en af drivkrafterne bag Musikbevægelsen af 2019 og medstifter af producerfællesskabet We Produce for kvinder.
Primære ansvarsområder og opgaver:
- Repræsentation af artisten HunBjørn.
- Formulere strategi og visioner for HunBjørns overordnede karriere og albumudgivelse.
- Sætte samarbejder op mellem artist og andre aktører, herunder fokus på publishing, sync mm.
- Opsøge partnerskabs- og brandingaftaler.
- Varetage relationer på dag til dag-basis med samarbejdspartnere.
- Deltage i ugentligt ’tjek-ind’.
- Kreativ sparring og udvikling af tværæstetiske projekter.
- Fondsansøgninger til større projekter.
Kvalifikationer, baggrund og erfaring:
Der forventes at du:
- Har en relevant uddannelse indenfor music management eller tilsvarende erfaring fra musikbranchen.
- Har erfaring og lyst til at indgå i et tæt samarbejde med en artist.
- Tør at tænke stort og tage ansvar i opbygningen af en nytænkende bæredygtig kunstnerisk karriere.
- Har et stort netværk indenfor musikbranchen.
- Er åben, god til at samarbejde og har gode kommunikationsevner.
- Kan arbejde selvstændigt og struktureret frem mod mål.
- Besidder et stort drive og passion for musik og kultur.
- Har erfaring med at finde samarbejdspartnere.
- Har lyst til udvikle spændende tværæstetiske projekter.
- Er idérig, finder løsninger og tænker ud af boksen.
- Ser det som en selvfølgelighed at være velforberedt og struktureret.
Der tilbydes:
- Tæt samarbejde med en artist med stort drive, erfaring og motivation.
- Et alsidigt job med stor indflydelse på egne arbejdsopgaver.
- Månedlige sessions og deltagelse i et vision og strategi-udviklingsforløb ved karriererådgiver Johannes Dybkjær Andersson.
- Mulighed for højere timetal på længere sigt.
- Mulighed for spændende samarbejds- og udviklingsprojekter.
- Et job med mange kreative udfoldelsesmuligheder.
- Muligheden for at påvirke egen indtjening ved et provisionscut.
- Muligheden for at udvikle spændende tværæstetiske projekter.
- Indblik i en kunstners arbejdsliv og virke
- Mulighed for fokuseret faglig udvikling.
- Stor frihed under ansvar til at formulere egne arbejdsopgaver.
- Muligheden for at arbejde hjemme og fleksible arbejdstider.
Løn- og ansættelsesvilkår: Stillingen er timelønnet svarende til 12 timer ugentligt. Løn forhandles ved ansættelse. Stillingen er ikke tidsbegrænset.
3 måneders prøveperiode, hvor der udarbejdes fælles vision og strategi for de kommende år. Under prøveperioden defineres arbejdsgange og fordelinger mere præcist.
Efter prøveperioden vil både artist og manager have en måneds opsigelse varslet til udgangen af en måned, hvis samarbejdet ønskes afsluttet.
Sådan ansøger du:
Send motiveret ansøgning og CV til hunbjorn@hunbjorn.dk.
Hvis du har spørgsmål eller ønsker at høre musikken fra det kommende album, kontakt da Ulla Pihl på hunbjorn@hunbjorn.dk eller tlf. 40843151
Send din ansøgning til ovenstående mailadresse senest torsdag d. 14. sept. 2023.