Marketingmedarbejder til Danmarks største koncertbureau
Brænder du for digital markedsføring? Er du en ørn til SoMe? Banker dit hjerte for musik? Kan du nikke ja til disse tre punkter er du måske vores nye kollega i Live Nation Danmarks marketingafdeling. Som Live Nation Danmarks nye marketingmedarbejder vil du blive en del af vores team, der arbejder med markedsføring og promovering af vores internationale koncerter. Dertil vil du indgå i et tæt samarbejde med vores agentur, Luger Denmark, omkring markedsføring af deres danske artisters koncerter og tours.
Som Marketingmedarbejder skal du løfte følgende opgaver:
- Opsætning af kampagner på digitale platforme herunder særligt FB Ads Manager
- Udarbejdelse af marketingplaner og -strategier
- Udforme pressemeddelelser samt tekstforfatning til nyhedsbreve
- Producere tekster samt content til SoMe
- Kampagne/salgsrapportering og opfølgning af afholdte online aktiviteter
- Varetagelse og opbygning af Luger Denmarks digitale platforme
Det er en stor fordel, hvis du har praktisk erfaring med:
- Digital markedsføring herunder FB Ads Manager
- SEO
- Udarbejdelse af grafisk materiale til sociale medier
- Adobe herunder InDesign, Illustrator og Photoshop
Den ideelle kandidat til stillingen har følgende profil:
Den ideelle kandidat har en relevant uddannelse og/eller har opbygget viden gennem en lignende stilling. Om du er nyuddannet eller har flere års erfaring betyder mindre. Du formår at skabe sammenhæng mellem det strategiske niveau og dag-til-dag aktiviteter og du trives i en hverdag fyldt med fart. Du er skarp, effektiv og ikke til at vælte af pinden når du stilles overfor nye opgaver. Du er en ørn når det kommer til sociale medier og er klar med en løsning på grafiske marketingopgaver. Du er hjemmevant i dansk grammatik samt behersker engelsk både i skrift og tale. Slutteligt er det vigtigt, at du går på arbejde med et godt humør og har stærke sociale kompetencer.
Hvad kan Live Nation og Luger Denmark tilbyde dig?
Vi tilbyder dig et alsidigt og udfordrende job i en kreativ verden, hvor fleksibilitet, frihed under ansvar og det gode grin altid vinder. Derudover tilbyder vi mulighed for at deltage i festivaler og koncerter, en god pensions- og frokostordning, sundhedsforsikring og andre personalegoder.
Det praktiske
Vi kalder til samtaler løbende, så send din ansøgning og dit CV allerede i dag via nedenstående link, dog senest 28.02 2022. Vi lukker stillingsopslaget så snart den rette kandidat er fundet. Ansøgninger, der ikke er sendt via linket, kommer ikke i betragtning. Stillingen ønskes besat 1. april 2022 og er en fuldtidsstilling på vores kontor i København.