Medarbejder til håndtering af medlemsdata
Koda søger en udadvendt og serviceminded medarbejder til Repertoire-afdelingen med ansvar for registrering og vedligeholdelse af medlemsdata for Kodas medlemmer og musikforlag.
Koda repræsenterer flere hundredetusinde komponister, tekstforfattere og musikforlag fra Danmark og udlandet og spiller derfor en vigtig rolle, når musik bruges i det offentlige rum.
Om jobbet
I afdelingen er vi 9 medarbejdere, der i tæt samarbejde varetager opgaver, som omhandler registrering og vedligeholdelse af medlemsdata og værkdokumentation. Vi søger informationer om danske og udenlandske rettighedshavere og musikværker i danske og internationale databaser. Vi behandler reklamationer og sager, herunder rettighedstvister. Vi har en del udadvendt kontakt til Kodas medlemmer og søsterselskaber. Organisatorisk er vi en del af Medlemsafdelingen i Koda. Du vil referere til chefen for Repertoire.
Opgaverne vil være:
- Registrering, vedligeholdelse, udtræk samt analyse af medlemsdata
- Håndtering af arvesager herunder kontakt til skifteretten
- Opsporing af retmæssige rettighedshavere, hvor beløb ikke har kunnet udbetales
- Beregning af fordelingsprocenter i forhold til Kodas fordelingsregler
- Informationssøgning om danske og udenlandske rettighedshavere og værker i danske og internationale værkdatabaser
- Deltagelse i mindre projekter
- Kontakt til medlemmer og musikforlag.
Vores ambition er, at du skal lære fra vores erfarne kolleger og med tiden kunne tage selvstændigt ansvar for komplicerede sager.
Hvem er du?
Du befinder dig godt med både rutineopgaver samt opgaver, som er mere komplicerede og som kræver samarbejde på tværs af Kodas organisation. Erhvervserfaring fra en medlemsorganisation samt erfaring fra arbejde med databaser er en fordel. Derudover vil kendskab til arveret være en fordel.
- Du arbejder systematisk og selvstændigt og er god til at samarbejde
- Du har kendskab og erfaring med databaser
- Du er serviceminded og udadvendt
- Du formulerer dig godt mundtligt og skriftligt på dansk og engelsk
- Du er fortrolig med brug af Office-programmer, Navision NAV og CRM
- Du har et godt humør.
Vi tilbyder
Vi tilbyder en interessant og afvekslende fuldtidsstilling i et spændende miljø.
Vi har en åben og uformel omgangstone med fokus på den enkelte medarbejders trivsel og udvikling. Vi er engagerede og resultatskabende og giver vores medarbejdere frihed under ansvar. Koda har adresse i Nordhavn i en moderne bygning med udsigt over havnen.
Spørgsmål
Har du spørgsmål til jobbet eller Koda, er du velkommen til at kontakte repertoirechef Elisabeth Balsby på tlf. 30 33 63 16.
Ansøgning
Send din ansøgning med CV og evt. referencer hurtigst muligt og senest 28. februar. Du kan sende ansøgningen via vores hjemmeside koda.dk.
Tiltrædelse: Vi planlægger din tiltrædelse ift. corona-situationen og sigter mod, at du starter, når vi igen kan mødes på kontoret. Vores forventning er, at du tiltræder omkring 1. maj.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Koda arbejder for musikken og er en rettighedsorganisation, der sørger for, at komponister og sangskrivere får betaling, når deres musik spilles offentligt. De omkring 125 ansatte i organisationen sikrer, at mere end 40.000 kunders betaling i ind- og udland bliver effektivt fordelt blandt musikkens rettighedshavere. Koda stræber mod at være i toppen af verdenseliten blandt rettighedsorganisationer. Dette sker blandt andet gennem udviklingen af moderne digitale løsninger, der skal servicere de mere end 46.000 musikskabere og musikforlag, som er medlemmer af organisationen.