Medarbejder til programplanen søges til TV 2/Bornholm

TV 2/Bornholm søger... en systematisk, grundig og fleksibel medarbejder til programplanlægning.

Har du lyst til at blive en del af en af Bornholms mest spændende arbejdspladser – og er du selvstændig, systematisk, grundig og god til samarbejde?
TV 2/Bornholm søger en deltidsmedarbejder på 20 timer om ugen. Måske med udsigt mere tid senere.

Den praktiske del af TV 2/Bornholms og TV Syds programplan bliver udført her på tv-stationen i Aakirkeby.

Programplanen for de to regionale kanaler tilrettelægges af programchefer, og det handler derefter om meget præcist at sætte programplanen ind i et særligt IT-system.

Systemet styrer den automatiske afvikling af kanalernes tv-programmer. Derfor er det vigtigt at interessere sig for og forstå, hvordan en tv-flade hænger sammen. Hver slags tv-program har nemlig sin måde at fungere på og sine funktioner i systemet.

Systemet hedder Whats’On og bruges af tv-stationer over hele verden. Det indeholder bl.a. tidspunkter, titler, varigheder, trailere, musikoplysninger og beskrivelser af programmernes indhold. Oplysningerne bliver anvendt på streaming-tv samt programoversigter på nettet og i tv-blade.

Jobbet kræver, at du har et godt kendskab til Windows-computere, at du er god til dansk retskrivning, og at du er pertentlig til det yderste. En fejl kan betyde, at seerne af de regionale kanaler vil se et forkert program eller måske slet ikke noget program.

Du vil blive en del af et team på tre-fire medarbejdere, der fleksibelt arbejder med programplanens mange aspekter i det daglige, og når der med kort varsel opstår særlige behov.

Du kan høre mere om jobbet ved at ringe til redaktionschef Peter Funch på 40 42 52 85.

Ansøgning
Send din ansøgning til job@tv2bornholm.dk - att. direktør Jan Jørgensen senest fredag den 26. august 2022. Samtaler gennemføres løbende.