Medarbejder til vores Udstyrsdepot
DR i Aarhus søger en medarbejder til vores Udstyrsdepot med opstart 1. april 2021 eller hurtigst muligt.
DR Programproduktion Vest leder efter en serviceminded medarbejder til vores Udstyrsdepot, som har lyst til og mod på at hjælpe vores mange produktioner godt ud ad døren. Udstyrsdepotet står for håndtering og udlån af alt teknisk udstyr og biler til alle DR-produktioner, som produceres i Aarhus.
Du skal have lyst til at hjælpe vores produktioner med udlevering og håndtering af det tekniske udstyr og biler, tage imod bookinger via vores bookingsystem, samt indkøb af div forbrugsmidler og teknisk udstyr.
Vi har mange produktioner i gang hele tiden, derfor skal du kunne håndtere at have mange bolde i luften på samme tid. I en travl hverdag er det vigtigt, at Udstyrsdepotet altid fremstår ordentligt og ryddeligt, så det er nødvendigt med en god ordenssans.
Vi arbejder hele tiden på at forbedre arbejdsgangene på Udstyrsdepotet og vi forventer at du bidrager positivt til dette arbejde til glæde for kolleger og alle vores brugere.
Vi tilbyder en spændende arbejdsplads med dygtige kollegaer og en afvekslende dagligdag.
Vi forventer du
- Kan arbejde selvstændigt
- Har kørekort
- Har et stort overblik
- Har gode IT-kundskaber
- Har ordenssans
- Kan strukturere din egen tid
- Er serviceminded og kundeorienteret.
- Er velorienteret indenfor udviklingen i mediebranchen
Vi ser gerne, at du har indsigt i:
- Teknisk kendskab til TV og Fiktionsproduktioner
- Mediebranchen
- TV og Fiktionsproduktions forståelse
- Ny udstyrsteknologi
Det er et plus, hvis du har:
- Erfaring med optagelser fra tidligere arbejde som evt fotograf, belyser osv
- Stort kørekort
- Kendskab til post produktions workflow
- Erfaring med udlejning
Udstyrsdepotet er DR´s center for udstyr og biler. Det er her alt det tekniske udstyr til vores TV-, fiktions-, sports-, nyhedsoptagelser findes, samt her DR i Aarhus’ bilpark styres fra. Vi leverer udstyr og biler til bla, Bagedysten, Hammerslag, Kender du Typen, Indefra, Nak & Æd, Daniel Ryge, Anne og Anders, Kontant, Ultra Nyt, Sport, Gæsten & Hesten, samt en masse B&U produktioner. Du bliver en del af DR Medieproduktion, Programproduktion Vest med ca 87 medarbejder og en del af DR Aarhus med ca 300 medarbejdere
Hvis du kan se dig selv i rollen som en del af Udstyrsdepot, ser vi frem til at modtage din ansøgning.
Vi holder løbende samtaler
Kontaktperson: Thomas Bek-Thomsen, Mobil: 52 23 15 15, Mail: tbek@dr.dk
Relaterede jobopslag
Ulykkesforsikring til hele familien
