Museumsleder til Heerup Museum

Vores museumsleder får travlt med kunst i byen – det åbner for et spændende vikariat i kunst og ledelse

Som specialmuseum for den folkelige multikunstner Henry Heerup er Heerup Museum kendt i både ind- og udland for høj faglighed og involverende formidling.   

Gennem tre særudstillinger årligt formidler museet mangfoldige aspekter af kunstnerens liv og værk. Udstillingsplanen for 2023 byder på en forskningsbaseret udstilling med titlen Henning & Heerup International. Den er skabt i samarbejde med Carl-Henning Pedersen og Else Alfelts Museum, Heerup og PRO – i dialog en samlingsudstilling sat i spil af kunstnersammenslutningen PRO og en grafisk dialog med billedkunstner Julie Nord.

Takket være den engagerede indsats fra museets seks medarbejdere og 13 frivillige museumsværter, har Heerup Museum trods sin størrelse et højt aktivitets- og ambitionsniveau. Vi arbejder med alle sanser og for gæster i alle aldre gennem bl.a. omvisninger, udeskole, kunstskole og senest en stor satsning på kunst som sundhedsfremme. Sammen med støtteforeningen Heerup Museums Venner har museet udviklet konceptet Cafe H., som ramme om mangfoldige kulturarrangementer.

Heerup Museum er bygget sammen med foreningshuset Rødovregård og det er en væsentlig opgave at skabe en god hverdag for alle på stedet.

Din profil

Vi forventer, at du

  • er uddannet Cand. mag. i kunsthistorie eller anden relevant uddannelsesmæssig baggrund og har en bred viden om kunsten i det 20 århundrede
  • er kvalificeret til at udfolde de tre planlagte udstillingskoncepter i praksis, og planlægge udstillinger for året efter
  • har erfaring med fondssøgning
  • kommunikerer levende og kvalificeret både skriftligt og mundtligt
  • kan samle, motivere og sætte retning for en mangfoldig personale- og frivilliggruppe
  • er klar på selv at tage praktisk fat i hverdagen og gå ind i alle museets opgaver når der er behov
  • kan tænke museet ind i en lokal kommunal sammenhæng og samtidigt tale ind i det nationale museumslandskab
  • kan etablere og understøtte gode samarbejdsrelationer både internt og eksternt
  • da stillingen indebær en del administrativt arbejde vil det være en fordel at du har erfaring med Opus, Outlook og SBSYS.

Derfor skal du vælge os

Vi kan tilbyde dig

  • et års vikariat som leder af et veldrevet kunstmuseum
  • indblik i et spændende fagligt felt
  • en dynamisk og udviklingsorienteret arbejdsplads med stor faglig stolthed og vilje til at brede kunsten ud til mange
  • en alsidig hverdag med god energi og fokus på indflydelse og samarbejde.

Du bliver en del af Børne- og Kulturafdelingen med reference til kultur- og fritidschefen. 

Løn og ansættelsesvilkår

I henhold til gældende overenskomst og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation. Det er et årsvikariat på fuldtid med start 1. marts 2023.

Hvis du vil vide mere

Se mere på www.rk.dk og om Heerup Museum på www.heerup.dk.Du er også velkommen til at kontakte Anni Lave Nielsen på 40 97 94 24 eller Mark Pelle Noppen på 30 26 90 89.

Arbejdssted: Heerup Museum, Kirkesvinget 1.

Ansøgning

Send din ansøgning online med relevante bilag og referencer, så vi har den senest 10. januar 2023. Klik på knappen ’Ansøg online’/’Søg jobbet’ for at sende din ansøgning.