Museumsmedhjælper
Vi er en museumsattraktion med et stort sælarium, vadehavspavillion, saltvandsakvarium, fiskeriudstilling, offshoreudstilling, laboratorier, kreative værksteder, frilandsafdeling, legeplads og byens bedst beliggende cafe.
Som formidlerprofil på vores museumsattraktion får du opgaver på tværs af det hele og et stort medansvar for at skabe oplevelser man taler om!
Vi tilbyder et spændende job for dig der interesserer dig for bæredygtig udnyttelse af havets ressourcer - og som har interesse for kulturen og naturen i og omkring havet i Danmark.
Dine opgaver vil være alt fra børnefødselsdage og rundvisninger, bemanding på events og i ferier, til lette undervisningsforløb for børnehaver og indskoling, forudsat du har kompetencerne hertil.
Sæltræning og fiskefodring, samt speak indgår også som faste arbejdsopgaver på vagterne. Derfor skal du også være tryg ved at tale og formidle foran en stor forsamling.
Dine arbejdstider afhænger af vores gæster og kan foregå alle ugens dage - primært i weekender og skolernes ferie. Derfor vægter vi din fleksibilitet meget højt.
Din profil
Du er den perfekte vært - og du brænder for at skabe gode oplevelser for vores gæster. Vores kernemålgruppe er børn fra 5-12 år og deres voksne, så det er afgørende, at du kan lide børn og er udadvendt og energisk af natur.
Du skal være god til at kommunikere på alle niveauer - og på minimum dansk og engelsk, helst også gerne på tysk.
Du er glad, imødekommende og har lysten til at være dagens bedste personlige møde!
Du er lærenem, fleksibel, arbejdsom og veldisciplineret.
Du er måske ved at uddanne dig til lærer, biolog eller naturformidler.
Fremhæv gerne hvis du har erfaring fra en lignende stilling eller indenfor servicebranchen.
Vi tilbyder en gennemgående oplæring af vores formidlere, så du er godt klædt på, samt spændende udviklingsmuligheder og gode point til dit CV!
Relaterede jobopslag
Ulykkesforsikring til hele familien
