Museumsvært på Københavns nye kommunikationsmuseum, ENIGMA

ENIGMA åbnede 25. februar 2023 med fire fantastiske udstillingsområder, der skal inspirere publikum med kommunikationshistorien, give dem mulighed for selv at være kreative med teknologi og skabe rum for samtale og debat om aktuelle samfundsdilemmaer. F.eks. om overvågning og falske nyheder. 

Museets publikumsområde strækker sig over 2 bygninger og 3 etager. Fra en foyer med billetsalg og museumsbutik til etager med udstillingsrum og børneområde. Her færdes du og resten af frontpersonalet sammen med museets gæster – børn og voksne, grupper og skoleklasser. Som museumsvært er du ENIGMAs ansigt udadtil. Altid udadvendt, opsøgende og kommunikerende i mødet med gæsterne. 

Vil du være med?

Vi tilbyder dig et alsidigt arbejde, hvor opgaverne afhænger af dig, dine interesser og kompetencer. 

  • Gæsteservice i foyeren, museumsbutikken og i udstillingerne
  • Omvisninger i museets udstillinger
  • Facilitere workshops for børn og familier
  • Levere undervisningsforløb til skoler og institutioner

Er du en naturlig formidler, så lærer vi dig at afvikle ENIGMAs mange tilbud til vores gæster. Du er museumsvært, men du kan også indtræde også i rollen som omviser, facilitator af workshops og underviser for en hel skoleklasse. Her er der et stort fokus på faglighed, men du behøver ikke have tidligere erfaring med rollen. Har du interessen, så lærer vi dig alt, som du skal kunne før mødet med gæsterne. 

Ansøgning og ansættelse

  • Arbejdstiden aftales til 30 timer eller 37 timer pr. uge, som fordeles på 4 eller 5 ugentlige arbejdsdage.
  • Weekendarbejde forekommer hver 2. uge
  • Ansættelsen er omfattet af Industriens Overenskomst.
  • Ansøgningsfristen er 30. november 2023 og samtaler afholdes løbende.
  • Bliver du tilbudt ansættelse, tiltræder du dit nye job 1. december eller snarest derefter.

Du sender din ansøgning til job@enigma.dk. Mærk ansøgningen ’Museumsvært’ og angiv gerne om du primært søger deltids- eller fuldtidsansættelse. 

Vi glæder os til at høre fra dig.