Museumsvært til Den Fynske Landsby sæson 2024

Elsker du at give lidt af dig selv for at gøre en forskel for andre? Er du smilende og glad for mennesker? Interesserer du dig for bæredygtighed? Så er det måske dig, vi leder efter.

Om jobbet

Den Fynske Landsby har omkring 90.000 gæster om året, og din opgave vil være at tage aktivt imod vores gæster i billetsalget, byde velkommen og være klar til at informere om alt, der sker i Den Fynske Landsby. Derudover er der opgaver i butikken med både salg, klargøring og opfyldning. Du skal kunne give information om dagens aktiviteter og kunne afkode det ekstra, den enkelte gæst har brug for – både når tingene går stærkt og på de lidt mere stille dage.

Du vil indgå i et stærkt team med andre museumsværter, som altid hjælper og bakker hinanden op.

Arbejdstiderne er skiftende og inkluderer arbejde i weekender og enkelte aftener.

Den Fynske Landsby er et sæsonåbent museum, der lukker efter uge 42, dog undtaget to weekender i november/december i forbindelse med julemarked.

 

 

Om dig

  • Du skal have erfaring fra service-, butiks- eller kulturbranchen
  • Du skal kunne møde alle mennesketyper med et smil og kunne give noget af dig selv i mødet med gæsten – hver gang
  • Du skal kunne tage ansvar for de opgaver, der skal løses for at give gæsten den bedste oplevelse – også selv om det måske ikke lige er ”din opgave”
  • Du skal være interesseret i bæredygtighed og kunne tale med vores gæster om dette
  • Du skal have lyst til at sætte dig ind i den historiske periode, der formidles i Den Fynske Landsby
  • Du skal være indstillet på, at stillingen er et deltidsjob med meget svingende timetal, og at vi ikke kan love dig noget fast timetal.
  • Du skal kunne arbejde op til 5 dage i træk hen over sommeren og enkelte dage i september/oktober og evt. i forbindelse med julemarked i december. Du kan ikke forvente at afholde sommerferie
  • Du skal fysisk kunne holde til at stå op en hel arbejdsdag og kunne klare mindre løft
  • Du skal kunne hjælpe vores gæster på dansk og engelsk og gerne andre sprog
  • Du skal aktivt medvirke til at skabe et godt og positivt arbejdsmiljø
  • Du kan være studerende, efterlønner eller lignende

 

Om os

Den Fynske Landsby er en del af Museum Odense, som er en statsanerkendt, selvejende museumsorganisation, der beskæftiger ca. 150 medarbejdere. Jobbet som museumsvært ligger i team Publikum og Forretningsudvikling, hvor vi hver dag arbejder sammen om at give tusindvis af gæster den bedste museumsoplevelse og har fokus på at udvikle vores gæsteservice.

 

 

Vi tilbyder

  • Et udadvendt arbejde i idylliske omgivelser
  • En arbejdsplads, hvor vi aktivt forsøger at gøre en positiv forskel for vores klima
  • Et team, hvor vi trods forskelligheder mødes med godt humør og gensidig respekt
  • Ordnede forhold, hvor du er overenskomstansat og arbejder i vagtplan

 

Det praktiske

Ansættelse er pr. 1. maj med oplæring inden højsæsonen i juli/august.

Ansøgning og CV sendes til job@museumodense.dk senest den 31. marts. Vi afholder samtaler i uge 15.

 

 

Vil du vide mere? 

Ring eller skriv til publikumsansvarlig Anne Katrine Thaastrup-Leth på 61398013 eller akt@odense.dk

Flere oplysninger om Den Fynske Landsby findes her www.denfynskelandsby.dk

Flere oplysninger om Museum Odense findes her www.museumodense.dk

 

 

Museum Odense har administrationsaftale med Odense Kommune, hvilket betyder, at det er Odense Kommune, der praktisk håndterer ansøgningerne m.m. Alle gældende regler om håndtering af persondata og fortrolighed overholdes i den forbindelse.

Løn og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst mellem Kommunernes Landsforening og den faglige organisation. Der indhentes børneattest i forbindelse med ansættelse.