Musikansvarlig

Musik- og teaterhuset Værket i Randers søger en erfaren, kompetent og engageret medarbejder til vores spillested Turbinen.

 

Turbinen formidler og udvikler det rytmiske musikliv i Randers og i regionen, med et særligt fokus på netværkssamarbejde.
Udover booking af artister, indeholder stillingen en mangfoldighed af opgaver indenfor blandt andet talentudvikling, arbejde med børn og unges uformelle læring, publikumsudvikling og formidling.

Den musikansvarlige arbejder selvstændigt – og selvstartende – med alle opgaver, og refererer til Værkets udviklingschef.

Kvalifikationer

  • Flerårig erfaring som booker/musikansvarlig fra spillested er et krav.
  • Indgående kendskab til den danske og internationale musikscene og dens aktører.
  • Erfaring med musikformidling.
  • Vi forventer, at du er ansvarsfuld og serviceminded, og samtidig proaktiv og initiativrig.
  • Gode samarbejdsevner er et must.

Du vil opleve

  • Et spændende og afvekslende arbejdsliv, hvor hovedopgaven er at videreudvikle Turbinen som spillested og skabe netværkssamarbejder i regionen.
  • Arbejdsopgaver som spænder meget bredt – og et behov for, at man som Turbinens musikansvarlige træder til, når og hvor behovet viser sig.
  • Et tæt og engageret samarbejde med Værkets organisation.
  • Varierende arbejdstider med stor forekomst af aften- og weekendarbejde.

Ansættelsesvilkår
Vi tilbyder projektansættelse frem til 31. december 2024 og løn efter gældende overenskomst mellem HK og KL.

Har du brug for yderligere informationer
– er du meget velkommen til at kontakte udviklingschef Sophie Dürrfeld på skd@vaerket.dk.

Ansøgning
Ansøgningen skal sendes via Randers Kommunes rekrutteringssystem senest den 21. juni kl. 12.00

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler den 24. juni.

Tiltrædelse
Snarest muligt

Virksomhedens oplysninger
Værket – www.vaerket.dk
Turbinen – www.turbinen.dk