Omviser til Museum Sønderjylland
Museum Sønderjylland søger flere omvisere til at varetage gruppeomvisninger på Sønderborg Slot. Vi søger omvisere til følgende sprog: dansk, tysk og engelsk.
6400 Sønderborg
Som omviser har du den direkte kontakt med museets mange besøgende fra ind- og udland. I dit arbejde vil du både møde private grupper, højskoler, turister og mange flere.
Som udgangspunkt tilbyder vi på Sønderborg Slot omvisninger om slottets historie og om museets faste udstillinger; i enkelte tilfælde også i udvalgte særudstillinger. Grundet slottets størrelse og mange trappetrin er en nogenlunde god fysisk form et krav til omviseren.
Vi forventer at du
- er interesseret i Sønderjyllands historie og gerne vil formidle den til slottets gæster
- har eller hurtigt vil kunne tilegne dig den nødvendig viden om Sønderborg Slot og dets udstillinger
- er velformuleret og gerne har erfaring med mundtlig formidling
- kan arbejde selvstændigt i et levende hus med mange aktiviteter
Vi kan tilbyde:
- grundig oplæring i omvisninger på Sønderborg Slot
- en arbejdsplads med fagligt engagerede kollegaer, hvor du vil blive en del af et team
- du vil blive en del af en stor organisation, og dit arbejdssted vil være i en af museets største afdelinger
- et job hvor vores gæster ofte er engagerede, glade og nysgerrige på det du fortæller om.
Arbejdstiden vil typisk ligge i museets åbningstid fra kl. 10-17, både i hverdage og weekenden.
Du vil blive lønnet pr. omvisning og vores museumsinspektører vil stå for den nødvendige oplæring.
Få flere oplysninger om stillingen hos formidlingsinspektør Stefanie Robl på stro@msj.dk eller mobil: 2961 2432.
Send din ansøgning via linket herunder senest d. 7. oktober 2022.
Relaterede jobopslag
Ulykkesforsikring til hele familien