Omvisere til ARKEN
ARKEN Museum for Moderne Kunst søger engagerede omvisere med relevant faglig baggrund, der kan formidle museets skiftende særudstillinger og samling til et bredt publikum.

Skovvej 100, 2635 Ishøj
ARKEN Museum for Moderne Kunst søger omvisere
ARKEN Museum for Moderne Kunst søger engagerede omvisere med relevant faglig baggrund, der kan formidle museets skiftende særudstillinger og samling til et bredt publikum.
Dine kvalifikationer
- En uddannelse inden for kunsthistorie, kulturformidling eller en anden relevant baggrund
- Interesse og flair for formidling til mange forskellige publikumsgrupper
- Gerne erfaring som mundtlig formidler
- Velformuleret på både dansk og engelsk
- Evne til at sætte sig ind i museets skiftende udstillinger
- Indsigt og interesse i kunsthistorie og samtidskunst
Hvad tilbyder vi?
- Et lærerigt, udfordrende og afvekslende job i et spændende miljø på et af landets største kunstmuseer
- Mulighed for at styrke din faglighed og opnå relevant museumserfaring
- At blive del af ARKEN Undervisnings erfarne og engagerede team
Stillingen er honorarlønnet med vekslende arbejdstider og arbejdsmængde alt efter udstillinger og efterspørgsel. Omvisningerne ligger inden for åbningstid på hverdage samt i weekenden og onsdag aften.
Som del af jobbet deltager du i ARKEN Undervisnings studiekredse ved opstart af nye udstillinger. Øvrig forberedelsestid er inkluderet i lønnen for omvisningerne. Løn i henhold til ARKENs administrations-grundlag. Straffeattest skal forevises ved ansættelse.
Ansøgningsfrist
Ansøgning sendes til omviser@arken.dk senest den 5. august kl. 12.00. Spørgsmål vedrørende stillingen som omviser kan rettes til sofie.sun@arken.dk og vil blive besvaret i tidsrummet 1.-4. august.
Samtaler forventes afholdt i uge 34 og med opstart i midten af september.
Kun 20 kilometer syd for København ligger ARKEN Museum for Moderne Kunst. ARKEN sætter kunsten og gæsten i højsædet. Museet viser hvert år udstillinger med moderne, dansk, nordisk og international kunst, såvel store klassikere som nye navne på samtidskunstscenen. Museet beskæftiger ca. 110 medarbejdere og besøges årligt af ca. 150.000 gæster. Læs mere på www.arken.dk.
Relaterede jobopslag
Ulykkesforsikring til hele familien
