Organist i Lundtofte sogn, Kongens Lyngby Provsti, Helsingør Stift

Lundtofte Menighedsråd søger en organist til en 100 % stilling. Lundtofte er et dynamisk sogn med et rigt og aktivt kirkeliv, hvor velbesøgte gudstjenester og kirkelige handlinger er omdrejningspunkt i sognet.

Der er i forvejen en fuldtidsorganist tilknyttet sognet. Der vil således være to ligestillede fuldtidsansatte organister til at varetage tjenesterne og samarbejdet om kirkens musikliv.

Sognet har to kirker, henholdsvis Lundtofte Kirke og Geels Kirkesal – desuden afholdes tjenester på to plejehjem. Tjenesterne i Lundtofte Kirke såvel som tjenester i Geels kirkesal tilrettelægges således, at begge får ligelig tilknytning til begge steder. Organisterne planlægger selv fordelingen af tjenesterne. Fast fridag efter aftale.

Stillingen er ledig til besættelse 1. juni 2023 eller efter aftale.

Lundtofte Kirkes to organister forventes at indfri følgende i tæt samarbejde:

  • Med indlevelse og glæde levere professionel musikledsagelse ved gudstjenester, kirkelige handlinger og andre aktiviteter i kirkeligt regi i et konstruktivt samarbejde med sognets præster, personale og menighedsråd i øvrigt.
  • Påtage sig musikalsk ledelse af kirkens søndagskor og kirkens to hverdagssangere.
  • Der er en forventning om opstart af kor, - enten børne- og/eller voksenkor
  • At planlægge og varetage koncerter og i øvrigt planlægge sognets koncerttilbud af varieret karakter
  • At være med til budgetplanlægning og planlægning af sognets gudstjenester, - evt. mere alternative gudstjenester m.m.
  • I en vis grad deltage i konfirmand- og minikonfirmandundervisningen og derfor være åben for og bekendt med nye salmer og rytmisk moderne musik
  • Kunne ledsage salmesang og spille nyere musik på klaver

Vi vil prioritere, at du:

  • Har erfaring som organist, er uddannet enten som DOKS eller PO eller har tilsvarende kvalifikationer.
  • Har mod til selv at give koncert
  • Har erfaring med korledelse
  • At du ser musikkens rolle som understøttende for forkyndelsen og gudstjenesten som et samarbejde
  • Er rutineret på klaver som akkompagnatør til fællessang og andre sangaktiviteter
  • Har lyst, mod og vilje til at bidrage til kirkens liv og vækst
  • Er selvstændig, ansvarsbevidst og med engagement vil indgå i samarbejdet med kollegaer, præster, og menighedsråd

Vi tilbyder:

  • En dygtig og samarbejdsvillig organistkollega
  • Et dygtigt søndags kirkekor med 5 sangere og 2 hverdagssangere.
  • Engagerede præster, som ønsker samarbejde vedr. musikken
  • Et menighedsråd som sætter pris på den musikalske ledelse og kirkens musikliv
  • En sund økonomi med muligheder
  • Et rigt kirke-og menighedsliv
  • To dejlige kirkerum
  • En stor broget personalegruppe, som arbejder tæt sammen og har det godt socialt
  • Mulighed for efteruddannelse
  • Medarbejderordninger og personalearrangementer
  • Stor indflydelse på eget arbejde og muligheder for særinteresser

Instrumenter:
Kirkens orgel er et Frobenius fra 1970, ombygget 1999. Det har 21 stemmer og 3 manualer samt pedal.
Et flygel i sognegården, et digitalt flygel (Yamaha Avantgrand N3X) i kirken. I Geels er der et lille elektrisk orgel med et par stemmer og et flygel.

Lundtofte Sogn har   8.611 folkekirkemedlemmer.

Kontaktoplysninger, ansøgning og prøvespil/samtale
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås hos organist Aleksander tlf. 31627120, mail: krejniuk@gmail.com
Ansøgningen stiles til Lundtofte Menighedsråd og sendes med relevante bilag til: Lundtofte Kirke, Lundtofte Kirkevej 3, 2800 Kgs. Lyngby, mærket ”organist”, eller på mail: 7123fortrolig@sogn.dk   
Ansøgningen skal være menighedsrådet i hænde senest den 11. april 2023.

Ansættelsessamtaler/prøvespil forventes 18. april, 19. april og evt. 24. april.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomster svarende til 100% (37/37) af en fuldtidsansættelse

  • Nuværende tjenestemandsansatte organister har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.
     
  • For organister med organistuddannelse er ansættelsen omfattet af overenskomst mellem kirkemini-steriet, Centralorganisationen af 2010 (CO10) og Dansk Organist og Kantor Samfund (DOKS) for organister med tilhørende protokollater.
    Årslønnen for ansøgere med en kirkemusikalsk kandidateksamen (DOKS) aftales i henhold til ny løn-AC-skalaen. Det vil sige en bruttoløn mellem kr. 324.435 og kr. 395.331 årligt.
    Der er knyttet rådighedsforpligtigelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt mellem kr. 41.743 og kr. 64.832, indplacering og rådighedstillæg ydes efter anciennitet.
     
  • Årsløn for ansøgere, som er kirkemusikere med uddannelse i orgel- og korledelse (tidl. PO organister), aftales i henhold til det aftalte basisløntrinsystem. Basistrin 1 udgør 1. okt. 2022 kr. 313.060 og basisløntrin 2 udgør kr. 328.920. Indplacering sker efter anciennitet.
    Der er rådigheds-forpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt kr. 31.734.
    Ansættelse af en kirkemusker vil være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og CO10 og organisationsaftale mellem kirkeministeriet og CO10 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, sognemedhjælper/kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for kirkemusikere.
     
  • Årslønnen for en kirkemusiker aftales inden for intervallet kr. 290.698 og kr. 424.866. Fikspunktet er kr. 298.152. OK tilæg udgår årligt kr. 966,80. Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt kr. 22.407.
    Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Dansk Kirkemusiker Forening inden ansættelsen.
  • Alle tal er oplyst i nutidskroner (1.10.2022- niveau).

Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og den forhandlingsberettigede organisation inden ansættelsen. 

Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk

Der er tre måneders prøvetid. Der indhentes referencer efter aftale med ansøger. Børneattest indhentes i forbindelse med ansættelsen.