P2 søger studentermedhjælp

P2 søger studentermedhjælp med hang til klassisk musik og administrative opgaver

Vi søger en studentermedhjælp til at assistere med opgaver med 10-15 timer om ugen i den daglige drift og til praktisk hjælp i forbindelse med vores events. Du vil indgå som en del af afdelingen og have faste opgaver i forbindelse med vores programdrift og administration. Dine primære opgaver er at assistere playlisteudvalget og at efterregistrere programmer i DRs systemer. Derudover vil vi have fokus på dine personlige kompetencer og vil være lydhøre for eventuelle gode idéer og forslag til opgaver.

P2 er Danmarks Radios kanal for klassisk musik og vi sender døgnet rundt/året rundt analogt og digitalt. Udover at sende fra studier i DR-byen transmitterer vi også koncerter og laver reportager fra hele landet. Vi er en afdeling på 25-30 fastansatte og freelancere, og vi er optaget af at have et respektfuldt og ligeværdigt samarbejde i afdelingen.  Vi bor i Koncerthuset og arbejder tæt sammen med resten af DR i forskellige indsatser om og med den klassiske musik.

I jobbet skal du
- sørge for metadatering og efterrapportering på programmer i DR’s systemer
- have kontakt til forlag omkring oplæsningsrettigheder
- assistere Playliste udvalget i forbindelse med møder og musikudvælgelse
- radioklargøre nye skæringer
- yde praktisk og planlægningshjælp i forbindelse med større events
- upline gæster til programmer og events
- forskellige ad hoc opgaver i forbindelse med konkurrencer osv.

Om dig
Du kan arbejde selvstændigt, grundigt og struktureret med opgaver. Du tilrettelægger en stor del af dit arbejde selv, og du finder det nemt at holde styr på deadlines og arbejdsflow i afdelingen. Du har kendskab til klassisk musik - det er en fordel hvis du kan læse noder og har tilknytning til det klassiske musikmiljø enten gennem dit studie eller fordi du selv spiller.

Kontakt
DR ønsker at afspejle samfundet. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, religion, handicap og etnisk baggrund til at søge.

Du er velkommen til at kontakte Uffe Borgwardt, redaktionschef på P2 på UFBO@dr.dk hvis du vil vide mere om stillingen.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning, dit cv og relevante eksamenspapirer. Stillinger i DR søges udelukkende elektronisk. Du søger ved at klikke på ”Søg stillingen” i højre side.

Ansøgningsfristen er den 1. juni 2023 med tiltrædelse snarest derefter.