Partnership Activation Manager til DTD Groups festivaler

Vi søger en struktureret og detaljeorienteret Partnership Activation Manager til at aktivere vores kommercielle partnerskaber på tværs af NorthSide, Tinderbox, Fyrfest og DTD Concerts.

Vi søger en struktureret og detaljeorienteret Partnership Activation Manager til at aktivere vores kommercielle partnerskaber.

For os handler kommercielle partnerskaber og strategiske samarbejder om at skabe værdi hele vejen rundt – for vores partnerbrands, for egne festivalbrands og ikke mindst for vores mange gæster. DTD Group står bag nogle af Danmarks mest markante festivaler og live-musikoplevelser - herunder NorthSide, Tinderbox, Fyrfest og DTD Concerts.

Om rollen

Som Partnership Activation Manager får du en central rolle i at udrulle vores partnerskaber og sikre, at samarbejderne skaber maksimal værdi og udbytte for alle parter.

Du skal være en stærk afslutter, der kan lede projekter fra start til slut. Du bliver nøglepersonen i koordineringen af vores partneres aktiveringer - fra udvikling af projektplaner og kvalitetssikring af leverancer til indsamling af data og afrapportering af performance.

Du kommer til at arbejde på tværs af teams, når du - sammen med bl.a. vores marketing-, F&B- og atmosfæreteam samt eksterne aktører - skal sikre, at aktiveringsplaner udarbejdes og gennemføres inden for tidsplanen, og at der leveres høj kvalitet hele vejen igennem.

Ansvarsområder

  • Udarbejdelse og eksekvering af aktiverings- og produktionsplaner, herunder sikring af klar kommunikation mellem alle involverede.
  • Kontaktperson for vores partnere i forbindelse med aktivering og eksekvering af aftaler.
  • Facilitering af tværfagligt samarbejde internt i organisationen, herunder partnerskabsrelateret content i samarbejde med marketingafdelingen.
  • Løbende varetage kreative processer og kvalitetssikring af leverancer.
  • Koordinering af partnerdokumentation (foto og video) samt indsamling af content (f.eks. testimonials) i forbindelse med afvikling.
  • Udvikling af cases og effektmålinger.
  • Udarbejdelse af individuelle partnerskabsanalyser og evalueringsrapporter.
  • Planlægning og afvikling af partnerevents før, under og efter afvikling.
  • Akkreditering og håndtering af billetter til partnere.

Profil

  • Minimum 3 års erfaring med projektledelse eller account management – gerne fra medie-, reklame- eller bureaubranchen.
  • Erfaring med at lede projekter og kampagner for forskellige kunder og brancher.
  • Stærk kommunikationsevne med solid formidlingsevne – både skriftligt og mundtligt.
     

Hvorfor blive en del af DTD Group

Du bliver en del af et dynamisk team i en kulturdrevet organisation med et klart mandat til at forme fremtidens partnerskaber og sætte nye standarder for brandoplevelser på nogle af Danmarks mest ikoniske festivaler og store koncertoplevelser.

Ansøgning

Ansøgningsfristen er fredag den 31. oktober kl. 12.00. Vi forventer at afholde samtaler i løbet af november med henblik på opstart den 5. januar 2026.

Ansøgning og CV (samt eventuelle spørgsmål) sendes til Head of Brand Partnerships, Tenna Brendstrup, på tenna@dtdgroup.dk.

Arbejdssted: DTD Groups kontor i Aarhus.

DTD Group står bag festivalerne NorthSide, Tinderbox og Fyrfest samt DTD Concerts i Danmark. Vi er en del af en større international sammenslutning med over 80 festivaler i Europa og Australien, hvor vi løbende sparrer og udvikler vores events og partnerskab.