PDH Music søger en Produktionsmanager

Har du lyst til at arbejde i et levende miljø hos Danmarks største koncertagentur?

PDH Music er et af Danmarks største og længst eksisterende koncertbureauer og repræsenterer nogle af de største rock & pop-artister i Danmark. PDH Music arbejder med koncertbooking, produktion & artistmanagement og har et tæt samarbejde med festivaler og spillesteder i Danmark samt et bredt favnende samarbejde med hele den danske musikbranche.
PDH Music blev i 2019 en del af Live Nation Danmark.

Dine opgaver og ansvarsområder:

PDH Music søger en medarbejder til Produktionsafdelingen. Din primære rolle er at varetage produktion og logistik af artisternes tourneer samt at sikre retvisende økonomi. Alt sammen i tæt samarbejde med PDH Music´s artist ansvarlige og øvrige ansatte.

Arbejdsopgaverne vil typisk være:

  • Overordnet produktions- og logistikovervågning af PDH Music turnéer
  • Produktionsplanlægning, herunder koordinering af alt fra produktionsøvere, tidsplaner, kontakt til arrangører, booking af musikere, teknikere, lydanlæg, lysanlæg, hoteller, div. transport midler, udarbejdelse af tekniske riders osv.
  • Deltagelse i produktionsmøder med artister og managements samt produktionsøvere og tourstart
  • Budgettering og løbende regnskabsoverblik, samt udbetalinger af honorarer til musikere og crew
  • Afregning af udlæg, Mastercard og faktura vedr. shows til økonomiafdelingen

Vi forventer at du:

  • Har erfaring med koncertproduktion og en forståelse for scene og teknik
  • Har et stærkt netværk i den danske koncertbranche
  • Kan arbejde hurtigt, effektivt, selvstændigt
  • Agerer roligt i stressede situationer
  • Du er stærk i både mundtlig og skriftlig kommunikation på dansk og engelsk
  • Flair for tal og stor erfaring med Excel & Word, samt Apple
  • Positiv og udadvendt med stærke sociale kompetencer
  • Du er et godt menneske, som trives i menneskelige relationer
  • Du er lyttende og nysgerrig på detaljer

Du skal være indforstået med, at der vil være skiftende arbejdstider med dage/aftener, hvor du er ude til koncerter på diverse venues og festivaler i DK, og at en del af dit arbejde vil foregå i weekenden og på helligdage samt sæsonpræget travlhed.

Hvad kan PDH Music tilbyde dig?

Vi tilbyder dig et alsidigt og udfordrende job i en kreativ verden, hvor fleksibilitet, frihed under ansvar og det gode grin altid vinder. Derudover tilbyder vi mulighed for at deltage i festivaler og koncerter, pensions- og sundhedsforsikring og andre personalegoder.

Ansøgning

Vi kalder til samtaler løbende, så send din ansøgning og dit CV allerede i dag via nedenstående link.
Ansøgninger, der ikke er sendt via linket senest 7. juli 2022, kommer ikke i betragtning.
Stillingen ønskes besat senest 1. september 2022 – gerne før – og er en fuldtidsstilling på vores kontor i København.

Vi glæder os til at høre fra dig.

PDH Music: Instagram/Facebook/PDH.dk
Live Nation Danmark: Instagram/Facebook/Livenation.dk