Play Hero til Guest Experience i LEGO® House

Elsker du, når det lykkedes at give dine gæster en uforglemmelig oplevelse? Og bliver du klodset af begejstring, når du skal levere verdensklasse gæsteservice og værtskab? Så kom hjem til os og leg med. Fordi i LEGO House er det netop de klodser, vi er bygget af!

Som Play Hero i LEGO House er du en nøglespiller i at sikre vores daglige drift. Du er en rollemodel på tværs af huset, og du er den, der går forrest som det gode eksempel, som sikrer ensartetheden, og som andre kan støtte sig op ad.

LEGO House er ikke kun LEGO klodsens hjemsted. Det er også hjemsted for kreativitet, læring gennem leg og gæsteoplevelser i øjenhøjde. Samtidig stræber vi efter at være verdens bedste sted at gå på arbejde for vores kollegaer.

Velkommen i Guest Experience

Som Play Hero i Guest Experience bliver du den spillende træner, der guider og hjælper vores fleksible ansatte, Play Agents, til at møde gæsterne på den rette LEGO House måde med imødekommenhed og hjælpsomhed.

Når du er Play Hero, er din fulde tid dedikeret til driften, hvilket betyder, at din hverdag primært består af at møde vores mange gæster i øjenhøjde, og give dem den uforglemmelige dag i LEGO House, hvor to dage aldrig er ens. Udover de gæstevendte funktioner vil der i hverdagen være driftsrelaterede ad-hoc-opgaver, som du varetager i samarbejde med dine 5-6 Play Hero kollegaer.

Det er i weekenderne, vi har de flest familiebesøg – og disse vil du få fornøjelsen af ca. hver tredje weekend.

Dine primære arbejdsopgaver vil være at:

  • Vejlede og give Play Agent-kollegaer feedback for at sikre verdensklasseoplevelser for gæsterne.
  • Holde dig opdateret på den nyeste viden om Service & Værtskab og facilitering af læring gennem leg.
  • Være sparringspartner og højre hånd for dagens driftsansvarlige.
  • Hjælpe med facilitering af skoleprogrammer i samarbejde med den skoleansvarlige.
  • Hjælpe med afvikling af B2B-arrangementer.
  • Ad-hoc-driftsopgaver.

Vi forestiller os, at du:

  • Har passion for at facilitere verdensklasse-oplevelser og få dine gæster til at føle sig velkomne.
  • Med fordel har 2-3 års erfaring fra oplevelsesindustrien eller anden facilitering af oplevelser.
  • Måske er uddannet lærer, pædagog eller lignende. Men den afgørende faktor er din personlighed.
  • Mestrer at give dine gæster en god Service & Værtskab i praksis.
  • Kan understøtte læring gennem leg i praksis.
  • Er nysgerrig og ønsker at dygtiggøre dig i dit arbejde og din faglighed.
  • Kan tænke fremadrettet og løse driftskritiske opgaver, inden de bliver oplevelseskritiske for dine gæster.
  • Taler dansk og engelsk, og et tredje sprog vil være en fordel men ikke et krav.

Dine muligheder i LEGO House

I rollen som Play Hero har du mulighed for at udvikle dig til at få mere ansvar som eksempelvis driftsansvarlig. Med tiden får du også udviklet dine kompetencer, og dermed mulighed for at tage skridtet mod en Supervisor stilling i LEGO House.

Er du klar til at blive en del af en arbejdsplads, hvor vi elsker at lege?

Så er døren åben, og vi kan slet ikke vente til at høre fra dig. Send os din motiverede ansøgning og CV så snart du kan. Vi indkalder til samtaler løbende, og er klar til at ansætte, så snart den rigtige har ringet på døren.

Tiltrædelse finder sted snarest muligt, men vi venter naturligvis gerne på den helt rigtige.

Vil du vide mere om stillingen kan du kontakte Senior Team Lead, Guest Experience, Malene Hylleberg på malene.hylleberg@legohouse.com

I forbindelse med rekrutteringen behandler vi dine data som beskrevet i denne privatlivspolitik.