Presseansvarlig
Vi søger en skarp Presseansvarlig til Sol over Gudhjem, Danmarks største kokkekonkurrence
Kan du kommunikere både dansk og internationalt om gastronomi, udvikling, passion og events, og brænder du for dynamisk og fængende kommunikation på tværs af medieplatforme, så er det dig, vi leder efter.
Du får det overordnede ansvar for Sol over Gudhjems kommunikation – fra strategi til handling. Intet er for stort, og intet er for småt. Det betyder, at du skal have lyst og evne til at arbejde med udvikling og planlægning, og samtidig eksekvere på praktisk niveau.
Stillingen er deltid, omkring 10 timer om ugen.
Sol over Gudhjem består af en kokkekonkurrence, dessertkonkurrence, produktpris, overrækkelsen af æresprisen Kokkenes Kok og et madmarked. Det foregår hvert år i Gudhjem på Bornholm. Konkurrencen startede i 2009 og er i dag vokset til et stort gastronomisk univers, som hvert år tiltrækker mere end 10.000 foodies, besøgende, turister og journalister fra hele verden. Konkurrencen har været med til at skabe opmærksomhed omkring Bornholm som et gastronomisk mekka.
Jobbet omfatter blandt andet:
- Kommunikationsstrategi
- Pressearbejde – nationalt og internationalt
- Ansvar for al kommunikation, herunder dagligt udførende på sociale medier
- Renskrivning af div tilbud, oplæg osv.
- Markedsføring af aktiviteter og events
Den rette kandidatprofil:
- Har en journalistisk eller kommunikationsmæssig baggrund, gerne med erfaring inden for mad og gastronomi
- Er en stærk kommunikator på både strategisk, taktisk og operationelt niveau
- Kan lede og styre projekter
- Har et stærkt medienetværk både nationalt og internationalt
- Vægter samarbejde højt og trives i tværgående samarbejder med andre faggrupper
- Er flydende i både mundtlig og skriftlig dansk og engelsk
Som presseansvarlig får du et spændende job i et dynamisk arbejdsmiljø med en flad organisation og et højt tempo.
En arbejdsplads, hvor der er fokus på udvikling og nytænkning og lyst til at tage nye udfordringer op.
Sol over Gudhjem startede i 2009 og er i dag vokset til et stort gastronomisk univers, som hvert år tiltrækker mere end 10.000 foodies, besøgende, turister og journalister fra hele verden.
Det er brødrene Mikkel og Mads Marschall der står bag Sol over Gudhjem. Jobbet er placeret på virksomhedens kontor i København med mulighed for aftale om hjemmearbejde i en vis udstrækning.
Kontakt og ansøgning Kontakt Mads Clemmensen fra Foodjob Nordic på mkc@foodjobnordic.com eller tlf. 2912 6119, hvis du har spørgsmål til stillingen. Ansøgning og CV bedes fremsendt hurtigst muligt. Ansøgninger vurderes løbende. Alle ansøgninger behandles naturligvis med fuld diskretion.