Pressesekretær
Hvis du brænder for politik, kommunikation og pressehåndtering er her et spændende job til dig.
Om jobbet: Ved du, hvordan medierne fungerer, og har du en god fornemmelse for politik? Kan du hurtigt og præcist skære budskaber til og sætte dig ind i en sag om minimumsnormeringer eller frafald på ungdomsuddannelserne?
Så er stillingen som pressesekretær i Børne- og Undervisningsministeriet måske noget for dig.
Vi søger en erfaren pressesekretær, som skal være med til at besvare de daglige pressehenvendelser fra såvel de store landsdækkende medier som de mange fagmedier på vores stofområder: daginstitutionerne, folkeskolen, ungdomsuddannelser, erhvervsuddannelser, voksen- og efteruddannelser m.v.
Du skal have erfaring med journalistik og pressearbejde og gerne have politisk næse, samt lyst til at arbejde med strategiske presseindsatser. Du bliver en del af Børne- og Undervisningsministeriets pressekontor, hvor du især kommer til at arbejde med pressebetjening af ministeren og ministeriet. Som pressesekretær skal du:
- håndtere henvendelser fra medier til ministeren og ministeriet
- rådgive ministeren og ministeriet om presse og kommunikation
- skrive pressemeddelelser og stå for indsalg af historier til medierne
- skrive debatindlæg, kronikker og nyheder til uvm.dk
- planlægge og udføre større strategiske presseindsatser
Vi forventer, at du:
- har flere års erfaring med pressearbejde og journalistik fra en lignende stilling – for eksempel et andet ministerium, en politisk organisation eller en journalistisk arbejdsplads.
- har en relevant uddannelse, for eksempel inden for journalistik eller kommunikation
- er parat til at tage pressevagter også uden for ”normal kontortid”
Løn- og ansættelsesvilkår
Du bliver ansat efter overenskomst mellem Finansministeriet og relevant forhandlingsberettiget organisation.
Der vil være mulighed for at forhandle tillæg afhængigt af dine kvalifikationer. Stillingen ønskes besat hurtigst muligt.
Arbejdet følger naturligt mediernes døgnrytme, og du skal derfor være indstillet på skiftende arbejdstider, herunder telefonvagt ca. en weekend om måneden, i en del af hverdagene samt være med i vagtplanen ved helligdage jul, påske, mv., samt i forbindelse med kollegers ferie og sygdom.
Arbejdssted: Børne- og Undervisningsministeriet, Frederiksholms Kanal 21, København
Vil du vide mere? Vil du vide mere om stillingen, kan du kontakte pressechef Thomas Bro Sæhl på 2365 5697 eller på mail: thomas.bro.saehl@uvm.dk
Du kan også læse mere om Børne- og Undervisningsministeriet på vores hjemmeside uvm.dk.
Lyder det som noget for dig?
Send din ansøgning, CV og eksamensbevis elektronisk til os senest søndag den 24. januar 2021. Vi forventer at holde samtaler løbende. I forbindelse med ansættelsessamtalerne kan du blive stillet en mindre caseopgave.
Vi ønsker, at medarbejdernes sammensætning afspejler samfundet og ser frem til din ansøgning uanset personlig baggrund. Vi ser kun på kvalifikationer og kompetencer. Børne- og Undervisningsministeriet arbejder for at skabe det optimale faglige grundlag for, at ministeren, regeringen og Folketinget kan træffe de rigtige beslutninger på børne- og undervisningsområdet.
Vores arbejdsopgaver spænder fra betjening af ministeren til udvikling af uddannelsers indhold, mål og kvalitet – alt sammen med et fælles mål om at skabe fagligt stærke uddannelser til alle.
I Børne- og Undervisningsministeriet arbejder vi for at skabe det optimale faglige grundlag for, at ministeren, regeringen og Folketinget kan træffe de rigtige beslutninger på undervisningsområdet. Vores arbejdsopgaver spænder fra betjening af ministeren til udvikling af uddannelsers indhold, mål og kvalitet – alt sammen med et fælles mål om at skabe fagligt stærke uddannelser til alle.