Producent til Teatret Møllen

Vi søger en udadvendt, optimistisk, initiativrig kollega, der kan arbejde løsningsorienteret og selvstændigt i en varieret hverdag.

Vi søger en udadvendt, optimistisk, initiativrig kollega, der kan arbejde løsningsorienteret og selvstændigt i en varieret hverdag.

Vores ønsker til dine kvalifikationer og kompetencer:

  • Gode planlægningsmæssige kompetencer - også med sans for detaljen
  • Budgetstyringskompetencer
  • Gode kommunikative evner
  • Erfaring med teaterdrift og produktion af teaterforestillinger
  • Handlekraftig og energisk
  • Gode sprogkundskaber, især dansk og tysk
  • Godt humør
  • Uddannelsesmæssig baggrund er ikke afgørende

Din funktion og dine opgaver: 

  • Deltage i sparring og dialog med teaterchef og forretningsfører
  • Praktisk planlægning og afvikling af teatrets aktiviteter - både gæstespil, skoleteater, højskole samt egen- og co-produktioner
  • Personalekoordinator og bindeled mellem teatrets afdelinger og freelance-ansatte kunstnere
    • Planlægning og koordinering af arbejde og ferie
    • Turneplanlægning
  • Budgetansvarlig for teatrets produktioner
  • Diverse hverdags administrative opgaver herunder blandt andet udarbejdelse af kontrakter, bogføring og budgetopfølgning, indberetninger til forskellige tilskudsydere, osv. 

Om os:

Teatret Møllen er egnsteater i Haderslev Kommune og er hele Sønderjyllands teater. Siden 1974 har teatret haft til huse i den gamle slotsvandsmølle i Haderslev. Vi spiller årligt mellem 50 - 100 forestillinger for børn og voksne her på Teatret Møllen samt på turné over hele landet. 

Med denne stilling ønsker vi på Teatret Møllen at udvide vores team med endnu en dygtig og engageret medarbejder, der, sammen med os, vil være med til at videreudvikle vores i forvejen stærke profil med respekt for teatrets historie, så vi bringer den røde tråd fra det eksisterende med ind i fremtiden. 

Stillingen er mellem 32 - 37 timer om ugen. Tiltrædelse efter aftale hurtigst muligt. Lønnen følger Statens løntrin 30 (II).

Ansøgning samt CV med referencer sendes til nikolaj@teatretmoellen.dk - skriv “Ansøgning: Producent" i emnefeltet. Ansøgningsfrist onsdag den 18. januar 2023 klokken 12.00. Samtaler afholdes i uge 4.

Vil du gerne vide mere om stillingen, kan du kontakte Diana Brüsch på tlf. 27 89 55 51 eller på diana@teatretmoellen.dk.