Producer-koordinator

Vil du være med til at bringe film- og serieidéer til live – og har du styr på både deadlines, detaljer og det kreative samarbejde bag kulisserne?

Vi søger en selvkørende og struktureret producer-koordinator, der trives i krydsfeltet mellem kreativitet og koordinering – og som brænder for at få projekter til at lykkes i tæt samarbejde med producere og kreative teams.

Om stillingen
Som producer-koordinator bliver du en nøglespiller i både udvikling og realisering af film- og serieprojekter. Du arbejder tæt med producere, kreative teams og eksterne partnere og bidrager til både det praktiske og det kreative i projekterne.

Dine opgaver

  • Koordinering og projektledelse i udviklings- og produktionsfaser
  • Planlægning og afvikling af fx premierer, festivaler og leverancer
  • Udarbejdelse og indsendelse af fondsansøgninger og støtteordninger
  • Research og forberedelse af kreative dokumenter (pitches, synopsis, præsentationer)
  • Lettere økonomistyring på mindre projekter
  • Udarbejdelse af moodboards og visuelle præsentationer
  • Løbende administrative og praktiske opgaver

Vi forestiller os, at du

  • Har erfaring fra film-, tv- eller medieproduktion
  • Har kørekort og erfaring med kørsel i København
  • Taler og skriver flydende dansk og engelsk
  • Har erfaring med at skrive og opbygge ansøgninger til fonde eller film/serieprojekter
  • Kan læse og analysere manuskripter og omsætte det til skriftligt materiale som synopsis og pitch
  • Har flair for grafiske programmer (f.eks. InDesign, Photoshop, Canva, Shotdeck)
  • Er rutineret i Office-pakken og gerne bkendt med MMB/MMS

Personlige kompetencer

  • Du er venlig, udadvendt og god til at samarbejde
  • Du arbejder struktureret, selvstændigt og har et naturligt overblik
  • Du har et højt drive og kan håndtere mange forskellige opgaver
  • Du trives i et dynamisk arbejdsmiljø og kan navigere i varierende tempo
  • Du er god til at kommunikere og får ting til at lykkes
  • Du motiveres af at tage ansvar og drive opgaver fremad

Vi tilbyder

  • Et unikt arbejdsmiljø midt i Nordisk Films kreative by i Valby
  • En arbejdsplads med passionerede kolleger og alsidige projekter
  • Gode personaleforhold, inkl. kantineordning, medarbejderforening og sociale arrangementer

Vi ser meget gerne, at du kan starte den 1. august, da timingen er vigtig i forhold til vores projektplaner.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte: Producer, Deborah Marlow, ‭ deborah.marlow@nordiskfilm.com.
 

Arbejdsadresse: Valby
 

Ansøgningsfristen er 30/06/2025, og vi afholder samtaler løbende. Du bedes venligst benytte "Apply Now" knappen her på siden for at komme i betragtning til jobbet. Vi modtager ikke ansøgninger på e-mail.