Producer til tv og digital udvikling

Egentlig burde vi finde på en anden jobtitel – måske visuel multikunstner. For producerrollen på TV2 ØST kommer til at forandre sig de kommende år, og allerede i dag er rollen også grafiker, web-klipper og så selvfølgelig afvikling af vores nyhedsudsendelser på tv.

Som producer hos TV2 ØST er du hjertet i vores tv-afvikling. Du er med til at sikre, at vores nyheder og programmer når ud til brugerne med høj kvalitet og præcision.

Men jobbet som producer er allerede i gang med en transformation i takt med, at efterspørgslen på streaming og digitalt indhold stiger. Vi har været en kæmpe succes med levende videofortællinger på tv, og det vil vi trække med over på digitale platforme. Det skal vores producere være en del af.

Det vigtigste for os er derfor, at du har lyst og mod til at skubbe på udviklingen af vores visuelle storytelling på både tv, web og SoMe.

Din profil
Du er digitalt tænkende – men samtidig stærk på klassisk tv-produktion
Formentlig uddannet FTP-assistent
Du er kreativ og kan lide at arbejde med grafisk storytelling
Du tager ansvar, er struktureret og har styr på detaljerne
Ambitiøs på produktets vegne og kan modtage og give konstruktiv feedback
Fokuseret på at vi er her for seernes og læsernes skyld
Om TV2 ØST
TV2 ØST leverer handlingsorienterede og konstruktive nyheder til brugerne. Det betyder, at vi prøver at levere indhold, der er Nært, Nyttigt, Konstruktivt, Ægte og Overraskende.

Vi er placeret i Vordingborg på Sydsjælland og dækker 12 kommuner på Sjælland og Øerne. Det vil være en fordel, hvis du bor i vores dækningsområde.

Vi er godt 100 medarbejdere fordelt mellem fastansatte, freelancere, praktikanter og elever. Du får en arbejdsplads, der prioriterer et godt arbejdsmiljø, hvor vi er krævende og ambitiøse, men også ordentlige kollegaer og ledere.

Stillingen er fast på fuld tid og er omfattet af overenskomst med Dansk Journalistforbund.

Send din ansøgning og cv til job@tv2east.dk senest søndag den 26. april. Samtaler vil blive afholdt løbende og senest den 28. april.

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte redaktionschef Lene Andreassen på 51 56 43 94 eller lean@tv2east.dk.