Produktionsassistent
Ensemble MidtVest søger pr. 1. juni 2021 en barselsvikar i stillingen som produktionsassistent med erfaringen inden for koordinering og afvikling af kulturevents, stagemanagement og administrativt arbejde.
Drømmer du om at arbejde bag scenen i den klassiske musikverden? Har du lyst til at være med i planlægningen og afviklingen af Ensemble MidtVests mange koncerter og aktiviteter? Så er du måske vores barselsvikar til stillingen som produktionsassistent.
Om barselsvikariatet
Som produktionsassistent får du ansvaret for en række essentielle opgaver på kontoret og til koncerterne. For kontoropgaverne gælder det koordinering og klargøring af praktiske forhold før koncerterne, afrapportering til KODA og håndtering af eventuelle rettighedsspørgsmål, opgørelser af kasse- og billetsalg, opdatering af koncertstatistik, koordinering og booking af transport og ophold for assistenter og gæstesolister samt opdatering af billetsystemet og koncertinfo i diverse databaser. Foruden dette vil produktionsassistenten stå i spidsen for planlægningen af en række hospitalskoncerter, som skal opføres i forbindelse med et sundhedsprojekt i sæsonen 2021/2022.
I forbindelse med koncertafvikling drejer det sig om stagemanagement, billetsalg i døren samt teknisk og praktisk problemknusning.
Produktionsassistenten står desuden til rådighed for de øvrige kollegaer i administrationen og aflaster dem ved at tage mindre eller større opgaver. Det vil derfor være en fordel, hvis du har erfaring med produktion af video- og streaming content.
Vi forventer
- at du har en faglig relevant uddannelse inden for musik eller kunst og kultur
- at du er nysgerrig på at lære nyt
- kan arbejde selvstændigt og er fleksibel
- er omstillingsparat og i stand til at modtage og håndtere opgaver fra kollegaerne i administrationen samt ensemblets musikere
- er imødekommende overfor publikum og samarbejdspartnere
- at du mestrer engelsk i skrift og tale
Om os
Ensemble MidtVest består af 9 klassiske musikere, der tilsammen udgør en besætning bestående af en strygekvartet, en blæserkvintet og en pianist. Ensemble MidtVest spiller ca. 100 koncerter om året fordelt lokalt, nationalt og internationalt. Størstedelen af koncerterne foregår i vores støttekommuner Herning, Holstebro og Struer i Midt- og Vestjylland.
Foruden musikerne tæller administrationen tre fuldtidsansatte samt en studentermedhjælper. Det forventes at produktionsassistenten er til stede på kontoret i dagtimerne, som er placeret på HEART - Herning Museum of Contemporary Art.
NB: Aften og weekendarbejde må påregnes.
Stillingen er 37/t ugentlig med tiltrædelse d. 1. juni 2021 frem til d. 31. januar 2021 med mulighed for forlængelse.
Ansøgningsfrist d. 25. marts. Ansøgning og CV sendes til info@emv.dk. For yderligere oplysninger kontakt ensemblechef Klara Bernat på tlf. 24633662
Samtaler forventes afholdt i uge 15.
Ansøgninger behandles i overensstemmelse med den gældende persondatalovgivning.