Produktionskoordinator til Det Kongelige Teater
Det Kongelige Teater søger en person der både kan varetage rollen som produktionskoordinator i Operaen og være leder af teatrets kostumierafdeling
Det Kongelige Teater producerer omkring 60 forestillinger pr. sæson og har således Danmarks største egenproduktion af kostumer og tilhørende effekter. Produktionen og den efterfølgende afvikling af over 900 forestillinger skal understøtte teatrets strategi om at levere et varieret repertoire til hele Danmark med et konstant fokus på høj kvalitet og effektiv ressourceudnyttelse.
Det Kongelige Teaters kostumeafdeling producerer til Opera, Ballet og Skuespil, fordelt i tre huse, samt en årlig udendørsforestilling i henholdsvis Dyrehaven og på Moesgaard i Aarhus.
Om stillingen
Det Kongelige Teater tilbyder en spændende mulighed for både at have et ledelsesansvar og have ansvar for koordinering af Kostumeafdelingens produktioner i Operaen. Vi søger således en faglig stærk og løsningsorienteret person, der kan sikre effektiv koordination, klare roller og god kommunikation omkring Kostumeafdelingens organisering (matrixen) og produktionsprocesserne i Operaen, særligt i forbindelse med samarbejds- og lejeproduktioner. Derudover vil stillingen omfatte ledelsen af teatrets 6 dygtige og selvkørende kostumierer.
Du skal i din rolle som produktionskoordinator og leder af kostumierer derfor:
- Som produktionskoordinator i Operaen være en forpost for kostumechefen og linjechefer i Operaen
- Sikre tværgående transparens, planlægning og udvikling af kostumierernes opgaveløsning og leverancer med øget digitalisering og vægt på bæredygtighed og effektivt indkøb
- Optimere fordeling af kostumierressourcen
- Selv varetage enkelte kostumieropgaver efter behov
- Som produktionskoordinator skulle sikre den daglige fremdrift i Kostumeafdelingen i Operaen samt med andre aktører i Operaen
- Have et styrket ledelsesfokus som leder for kostumiererne, der fungerer som nøglepersoner i kostumeproduktionsprocessen, og det forventes tillige, at du repræsenterer kostumiergruppen effektivt på tværs af organisationen.
Du vil referere til kostumechefen og som områdeleder blive en del af ledelsesgruppen i Kostumeafdelingen, hvorfor du har medansvar for at sikre en fælles, tværgående tænkning og koordinering af beslutninger i afdelingen i relation til vores strategi.
Om dig
Det er en forudsætning, at du:
- Har erfaring med kostumeproduktion inden for opera, ballet og skuespil
- Har viden om og erfaring med processer for større teaterproduktioner
- Fagrelevant uddannelse inden for både kostumeproduktion, ledelse og projektledelse
- Dokumenteret mangeårig personaleledelseserfaring, gerne inden for teaterverdenen
- Har erfaring med krone-og og timeregnskaber
- Er superbruger af Office-pakken og er god til at sætte dig ind i nye systemer
- Har gode engelskkundskaber i skrift og tale.
Du kan genkende dig selv i følgende beskrivelse:
- Gode relationelle kompetencer og kan engagere og begejstre andre
- Har en proaktiv tilgang til opgaverne, er initiativrig og nysgerrig
- Har gode kommunikative evner
- Arbejder selvstændigt, struktureret og er god til at prioritere og skabe overblik
- Hviler i dit lederskab og tager ansvar for, at målene bliver nået
Ansættelsesvilkår
Stillingen er på fuld tid, og ansættelse og aflønning sker efter relevant statslig overenskomst eller individuel aftale.
Tiltrædelse forventes at ske hurtigst muligt.
Du skal være opmærksom på, at der vil blive indhentet en børneattest i forbindelse med ansættelsen.
Sådan søger du
Søg stillingen ved at klikke på ”Søg stillingen” til højre i annoncen senest onsdag den 20. december 2023. Ansættelsessamtaler forventes at blive afholdt i uge 1-2 i januar 2024.
Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge stillingen.
Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte Kostumechef Nina Brødegaard Resch på e-mail nres@kglteater.dk, hvis du har spørgsmål til stillingen.
Du kan ligeledes læse om Det Kongelige Teater på https://kglteater.dk/