Project Manager i Live Nation sikkerhedsafdeling

Er du drevet af at få tingene til at ske? At koordinere og planlægge projekter, så alle når i mål? Er du en sikker afslutter og har let til smil? Så er det dig, vi leder efter!

Live Nation Denmark opruster lige nu vores sikkerhedsafdeling og søger en dygtig Project Manager, der kan sikre afdelingens opgaveportefølje, være bindeled mellem afdelingens og husets fagligheder samt have en del kontakt til myndigheder og det afledte arbejde heraf. Afdelingen består lige nu af en Head of Security og en Security Manager, samt flere deltidsmedarbejdere og faste freelancere. Vi ønsker udover denne stilling at tilføre yderligere kompetencer til afdelingen. 

Du vil i jobbet have et tæt samarbejde med din afdeling, men også i høj grad sammen med resten af Live Nation og eksterne aktører. 

Dine ansvarsområder:

  • Koordinering af afdelingens portefølje
  • Ansvar for myndighedsarbejdet, herunder planlægning af møder og opfølgning
  • Styring af afdelingens regnskab og budget
  • Ansvarlig for løbende evaluering af både shows og events men også af opgaverne i afdelingen, så vi sikrer, at vi hele tiden udvikler os
  • Deltagelse i sikkerhedsadministration under koncerter og festivaler
  • Ankerperson på kontoret, med daglig kontakt til afdelingen for såvel interne og som eksterne samarbejdspartnere

Dine kompetencer, erfaringer og personlighed:

  • Projektlederuddannelse eller konkret praktisk erfaring med styring af projekter og opgaver eller projektporteføljer
  • Dokumenteret erfaring med myndigshedsarbejde
  • Kendskab til eller erfaring fra koncert- og eventbranchen er en fordel
  • Du befinder dig godt i rollen som leder og er bevidst om dine egne virkemidler
  • Høj grad af samarbejdsevne og forståelse for andres ageren og behov
  • Ansvarsfuld og klart kommunikerende
  • Er struktureret, pligtopfyldende og overholder deadlines
  • Du er et godt menneske og skaber stærke sociale relationer
  • Variation i opgaver gør dig glad
  • Du er nysgerrig på andre, på branchen og har et højt udviklingsgen
  • Har et drive der gør, at du arbejder hurtigt, selstændigt og effektivt samt har blik for detaljen
  • Mestrer skriftlig og mundtlig kommunikation på både dansk og engelsk
  • Stor rutine med Outlook, Excel, Teams m.fl.

Hvad kan Live Nation tilbyde dig?

Vi tilbyder dig et alsidigt og udfordrende job i en kreativ verden, hvor fleksibilitet og frihed under ansvar er kerneværdier. 

Vi er et hus med gode, positive mennsker og vi er en lyttende og lærende organisation som sætter vores trivsel højt. Vi samarbejder på tværs og vægter det gode grin og en god stemning højt. Vi passer på hinanden, stiller krav og løfter i flok. Har du samme værdisæt, så glæder vi os til at høre fra dig! 

Du skal være indforstået med skiftende arbejdstider, og arbejde kan foregå i weekenden og på helligdage. Du kommer til at deltage i festivaler og koncerter. Vi har fine benefits samt pensions- og sundhedsforsikring. Vi holder til på et skønt kontor og arbejdsfællesskab på Frederiksberg, hvor vi pt. er ca. 90 medarbejdere samt freelancere, studenter og praktikanter. 

Du vil som Project Manager referere til Head of Security Henning Jølnæs. 

Hvis du har spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Henning på henning@livenation.dk eller på 2630 0370. 

Ansøgning

Vi kalder til samtaler løbende, så send din ansøgning og dit CV allerede i dag via linket. Ansøgninger, der ikke er sendt via linket senest 1. oktober 2023, kommer ikke i betragtning. Stillingen ønskes besat senest 1. december 2023 og er en fuldtidsstilling.