Projektleder med kendskab til e-læring søges til DR Medieproduktion
Har du indgående kendskab til adfærdsdesign og udvikling af undervisning med fokus på e-læring og blended learning? Er du god til at skabe netværk, og har du kendskab til medieproduktion? Så er du den kollega, vi leder efter til en stilling normeret til 15 timer om ugen.
Om jobbet
DR gør brug af en række produktionssystemer, for at sikre at vores produkter kommer ud til seere, lyttere og læsere i bedst mulige kvalitet. Undervisning i DR’s workflow i forhold til husets produktionssystemer drives i et samarbejde mellem DR Medieproduktion og Broadcast Service i DR Byen og i distrikterne.
Din primære opgave vil være at drive udviklingen af undervisning i produktionssystemer med fokus på e-læring og blended learning samt ansvar for vores undervisningsportal.
Om dig
Vi forventer af dig, at du har
- dokumenteret erfaring med udvikling af e-læring moduler
- dokumenteret erfaring med brug af adfærdsdesign
- stor erfaring med projektledelse
- teknologisk forståelse
- er en stærk kommunikator
- erfaring med brug af Cursum
Du får din daglige gang i DR Medieproduktion i DR Byen.
Vi tilbyder en central rolle i en lille afdeling med en uhøjtidelig omgangstone, hvor vi arbejder med strategi og udvikling af medieproduktion i DR.
Stillingen er normeret til 15 timer om ugen indenfor normal arbejdstid. Tiltrædelse 01.01.2023. Ansøgningsfrist 24.11.2022.
DR ønsker at afspejle samfundet. Derfor opfordrer vi kvinder og mænd uanset alder, religion, handicap og etnisk baggrund til at søge. Du kommer til at arbejde i DR Byen, som har metro lige til døren.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Dorthe Laursen på dobl@dr.dk. Din ansøgning kan betragtes som modtaget i DR´s systemer, når du som kvittering får et autosvar fra DR HR.
DR Medieproduktion er en komplet in house produktions- og publiceringsenhed. Med sine mere end 300 medarbejdere er DR Medieproduktion leveringsdygtige i alle facetter af professionel medieproduktion, såsom studier, kameraer, biler med udstyr, unikt arkivmateriale, rettighedsrådgivning, efterbearbejdning af lyd og billede, tekstning, design, styling, scenografi, rekvisit og tryk. DR Medieproduktion sørger også for at udsendelserne kommer ud til flest mulige borgere i den bedste kvalitet. Det sker gennem sikker afvikling, professionel håndtering af forskellige medieformater, søgbare metadata, hensigtsmæssige workflows og tilpassede systemløsninger.