Projektleder til Destination Fjordlandet
Udviklingsorienteret projektleder med god indsigt i turisme- og oplevelsesbranchen
Destination Fjordlandet, destinationsselskabet for Roskilde, Lejre og Frederikssund kommuner, søger en erfaren og udviklingsminded projektleder, der har lyst og evner til at arbejde med strategisk destinations- og oplevelsesudvikling i Fjordlandet.
Destination Fjordlandets fornemmeste opgave er at udvikle og markedsføre turismen i vores destination. Vi har et særligt fokus på at øge både kendskab til og præference for vores område som ferie- og oplevelsesdestination. Det gør vi blandt andet ved at markedsføre Fjordlandet i ind- og udland, ved at understøtte udvikling af nye oplevelsesprodukter og begivenheder til turister og ved at løfte kompetencerne i erhvervet.
Til at hjælpe med at indfri potentialet søger vi en erfaren projektleder, som kan skabe og følge et projekt fra beskrivelse til konkret aktivitet. Vi forventer, at du er i stand til at arbejde med en høj grad af selvstændighed og kan tilrettelægge og skabe fremdrift i dine egne arbejdsopgaver. Til gengæld tilbyder vi en spændende og ambitiøs arbejdsplads med dygtige og engagerede kolleger.
Som projektleder får du en alsidig arbejdsdag med spændende og fagligt udfordrende opgaver såsom:
- At styre udviklingsprojekter i mål – eksempelvis inden for kulturturisme, lokale fødevarer, bæredygtighed og brugen af data
- Styrke og udvikle Fjordlandets potentiale inden for erhvervs- og mødeturisme i dialog og samarbejde med MeetDenmark og vores turismepartnere.
- Opsøge og udvikle nye strategiske partnerskaber, der fx kan bidrage med udvikling af nye oplevelsesprodukter eller/og åbne op for nye markeder og målgrupper.
Vi leder efter en kollega, som kan genkende sig selv i følgende:
- Du har 3-5 års erfaring med ledelse af udviklingsprojekter, herunder formulering af projektansøgninger og stærke administrative kompetencer
- Du kan skabe resultater og flytte ideer fra skrivebordet ud i virkeligheden
- Du har forståelse for virksomhedsdrift og forretningsudvikling
- Du er dygtig til at opbygge og fastholde relationer med både små og store aktører
- Er stærk på intern og ekstern kommunikation
- Har kendskab til eller interesse for turisme og oplevelsesøkonomi
- Har kørekort, da vores destination dækker et stort geografisk område
Vi kan tilbyde dig:
- Blive en del af et ambitiøst og passioneret team med en uformel omgangstone.
- En hverdag med faglige udfordringer og en høj grad af medbestemmelse.
- Du bliver ansvarlig for egne opgaveområder, men du vil også arbejde sammen med dine kollegaer i Destination Fjordlandet omkring større og tværfaglige aktiviteter og projekter.
- En stor kontaktflade og rig mulighed for at skabe et bredt netværk både lokalt, regionalt og nationalt.
Vi ønsker stillingen besat per 1. marts 2025 – men gerne før.
Løn efter kvalifikationer med en ugentlig arbejdstid på 37 timer.
Arbejdssted: Roskilde med mulighed for hjemmearbejde.
Interesseret?
Jobbet søges via ”Ansøg”-knappen nederst. Ansøgningsfrist er den 30. januar 2025.
Samtaler afholdes løbende.
Har du spørgsmål til stillingen, så kontakt direktør Thomas Kær Mahler på thomas@visitfjordllandet.dk