Projektmedarbejder til Tønder Kommunes Biblioteker

Vi søger en dynamisk og kreativ projektmedarbejder på 25 timer i perioden fra den 1. oktober 2022 til den 31. august 2023

Om stillingen

I 2022-2023 skal vi arbejde med to projekter – ”Del læseglæden” og ”Verdensmål i UGE 17 – lokal samskabelse”. Fælles for de to projekter er, at de begge handler om borgerinddragelse, lokale fællesskaber og hvordan bibliotekerne i Tønder Kommune kan danne ramme om udadvendte aktiviteter som er med til at skabe engagement og ejerskab blandt borgerne.

”Del Læseglæden” skal inspirere unge i alderen 10-12 år til mere læsning med en gentækning af den klassiske boganmeldelse fra danskundervisningen og undersøge, om arbejdet med boganmeldelser i nye formater (lyd, foto og video) og gennem anbefalinger fra elev til elev kan skabe øget læselyst, samt gøre læsningen relevant for målgruppen.

I projektet ”Verdensmål i UGE 17 – lokal samskabelse” vil vi i samarbejde med en række andre biblioteker udvikle og afprøve prototyper for en samskabelsesproces med lokale aktører med henblik på at sætte FN’s verdensmål på dagsorden i uge 17 2023.

Fælles for begge projekter er, at du skal være med til at planlægge og gennemføre en række workshops i ansættelsesperioden. Erfaringer fra projekterne deles med omverdenen i form af inspirationskataloger/papirer eller andre former for formidlingsaktiviteter.

Begge projekter forudsætter samarbejde med medarbejdere fra en række andre danske biblioteker.

Ud over de to projekter, vil du være en del af vores arrangementsteam, hvor dit primær fokus vil være på aktiviteter for børn og unge på kommunes fire biblioteker og Tønder Kulturhus. Du vil ligeledes skulle bidrage med afviklingen af åbent skoletilbud.

Om dig

  • Du brænder for projektarbejde og har erfaring med eller interesse for samskabelse og borgerinddragelse.
  • Du har gode samarbejdsevner og er god til at netværke.
  • Du kan skabe engagement med dem som du arbejder sammen med, og er ikke bange for at indtage ”scenen”.
  • Du er god til processer og er struktureret i din tilgang til dine arbejdsopgaver.
  • Du er udviklingsorienteret og ser muligheder frem for begrænsninger.
  • Du er god til at formulere dig, i både skrift og tale.

Vi forestiller os, du har en kandidatgrad inden for humaniora eller samfundsvidenskab, men din uddannelse er ikke det vigtigste. Du må i øvrigt gerne være nyuddannet.

Du kan se mere om Tønder Kommunes Biblioteker på tbib.dk. Hvis du vil vide mere om stillingen er du meget velkommen til at ringe til Andrew Cranfield, leder af Biblioteker og Kulturinstitutioner i Tønder Kommune på tlf. 23 45 94 87 (ikke uge 30 og 31 på grund af ferie)

Yderligere oplysninger

  • Ansøgningsfristen er 17. august 2022
  • Vi holder første samtale den 22. august 2022
  • Vi holder anden samtale den 25. august 2022

 Du søger stillingen ved at sende ansøgning, CV og anden dokumentation elektronisk via ansøgningslinket. Du modtager en kvittering for ansøgningen, men vær opmærksom på, at kvitteringen og en eventuel invitation til samtale kan ende i dit spamfilter.

Kørekort:

A10(Villig til at bruge egen bil i jobbet),