Promotion Manager til Nordens største musikforlag

Som klassisk Promotion Manager i Nordens største musikforlag vil du være med til at præge det klassiske musikliv i hele Norden, samarbejde med komponister, festivaler, operahuse og orkestre fra hele verden og være med til at promovere Danmarks og Nordens fremmeste komponister.

Edition Wilhelm Hansen søger en Promotion Manager til vores klassiske afdeling.

 

Som klassisk Promotion Manager i Nordens største musikforlag vil du være med til at præge det klassiske musikliv i hele Norden, samarbejde med komponister, festivaler, operahuse og orkestre fra hele verden og være med til at promovere Danmarks og Nordens fremmeste komponister. Du kommer til at arbejde på en dynamisk og behagelig arbejdsplads, der er med til at føre den symfoniske musik, opera og kammermusik ind i fremtiden.

 

Wilhelm Hansens klassiske Promotion Manager er daglig leder af den klassiske afdeling på forlaget. Det betyder, at man er en del af forlagsprocessen fra den første kontakt med ensemblerne over bestillingskontraktforhandlinger, komponistens skriveproces, forlagets redaktionelle proces, nodeudlejning og den endelige promovering af det nye værk. Derudover kommer et nært samarbejde med promotion-medarbejderne i Edition Wilhelm Hansens mange internationale søsterforlag.

 

Opgaverne på skrivebordet er oftest:

  • Kontraktforhandlinger på bestillingskontrakter på nye værker af forlagets komponister.
  • Samarbejde om promotion af forlagets bagkatalog og søsterforlagenes værker sammen med forlagets Promotion Officer.
  • Planlægning af promotion af forlagets nye værker i samarbejde med forlagets Promotion Officer.
  • Planlægning og overordnet ledelse af større udgivelsesprojekter
  • Rejser til opførelser af forlagets værker i Norden, EU, UK og US.
  • Møder og netværksaktivitet med orkestre, operahuse, festivaler og ensembler i Norden og Baltikum.
  • Et nært samarbejde med forlagets redaktør om de enkelte værker, der er i proces.
  • Og ikke mindst: samarbejde med komponisterne om ældre, nyskrevne og kommende værker.

 

Du skal:

  • Kunne læse partiturer og have stort kendskab til dansk og nordisk musik og musikliv.
  • Du skal kunne projektstyre.
  • Du skal være klar til at forhandle kontrakter med mange involverede parter.
  • Du skal være beslutningsdygtig og fleksibel.
  • Du skal tale engelsk som forhandlingssprog.
  • Du skal kende til Wilhelm Hansens komponister.
  • Du skal have god erfaring med IT og databasesystemer.

 

Stillingen er ledig pr. 1.9.2021 og er en fuldtidsstilling.

 

Den nye Promotion Manager skal arbejde i kontoret i København. Det er et krav at du taler et af de skandinaviske sprog.

 

Hvis du har spørgsmål angående dette stillingsopslag, så er du velkommen til at ringe eller skrive til Administrerende Direktør Loui Törnqvist på lt@ewh.dk eller +45 21 20 18 72

Send din ansøgning til stillingen til Steve Tallamy på: st@ewh.dk

 

Læs mere om Wise Music Classical på www.wisemusicclassical.com

Edition Wilhelm Hansen er Nordens største musikforlag og er en del af Wise Music Group. Edition Wilhelm Hansen blev grundlagt i 1857 og har siden repræsenteret en lang række af Nordens største komponister, rækkende fra Rued Langgaard og Jean Sibelius til Vagn Holmboe, Per Nørgård, Poul Ruders, Hans Abrahamsen, Karl Aage Rasmussen, Pelle Gudmundsen-Holmgreen, Andy Pape, Bent Sørensen, Bo Holten, Britta Byström, Anders Koppel, Peter Bruun, Outi Tarkiainen, Carsten Dahl m.fl.