Redaktionschef til P3 radio og podcast

Er mediebranchen din hjemmebane og din hedeste jobmæssige ambition at gøre en forskel for mere end 1,5 mio. unge og ’young-at-hearts’ hver uge, så skal du blive ved med at læse. For lige nu leder vi efter en redaktionschef for P3 radio og podcast til besættelse snarest muligt i 2023.

Som redaktionschef for Danmarks største lydtilbud til unge har du tre primære opgaver:

  • Du skal sikre, at de publicistiske og digitale ambitioner på lyd til unge får liv, og du har både det strategiske og indholdsmæssige ansvar på tværs af radio og podcast. Så du skal kunne sætte retning og samtidig elske at have hånden på kogepladen og sikre implementeringen. Den store opgave er at fastholde relevansen for P3 radio i en digital kontekst samt udbygge podcast positionen.
  • Du bliver den overordnede chef for en helt fantastisk gruppe af dygtige, passionerede og engagerede medarbejdere, der hver dag knokler for at give unge i Danmark de bedste oplevelser på lyd. Dit ansvar bliver sammen med din ledergruppe at give medarbejderne de bedste rammer for at gøre det og sikre deres trivsel og udvikling.
  • Du bliver en del af P3’s ledelse, der udover radio og podcast også er ansvarlig for P3’s indhold på web, social og tv – samt for det samlede brand. Da ambitionen er, at vores indhold er tværmedielt, er samarbejdet i ledelsen om at udvikle og implementere den overordnede indholdsstrategi et fælles ansvar, og således også dit.

Som redaktionschef i DR Ung får du en unik mulighed for at beskæftige dig med indholdsstrategi og produktion på tværs af platforme, og du kommer til at få et stort netværk i og uden for afdelingen, hvorfor evnen til at samarbejde ligeledes er et nøgleord i jobbet. Da du vil træde ind i jobbet på bagkant af en omorganisering, der er godt et år gammel vil du ydermere skulle bidrage ind i det fortsatte arbejde med at forme de fremtidige strukturer og processer, ligesom du skal kunne lede medarbejderne i en tid med, hvor forandringer er en del af hverdagen.

For den rette kandidat til stillingen lægger vi vægt på, at du:

  • Kommer med en journalistisk baggrund – gerne fra radio/podcast - og kan sætte og formidle en visionær retning for indholdet til unge
  • Har stor ledelseserfaring, også med at lede og udvikle ledere
  • Trives med at lede og motivere andre, også under store forandringer
  • Har udpræget gode evner til samarbejde både vertikalt og horisontalt i store organisationer
  • Er strategiske tænkende og evner at formidle tråde fra en langsigtet strategisk retning til en sendeplan og de enkeltstående indholdsdele og tilbage igen
  • Har indgående kendskab til udviklingen i mediemarkedet, og gerne til brugeradfærden på tværs af digitale medier og den unge målgruppe
  • Er innovativ både på ledelses- og indholdsniveau og forstår at kombinere det med DR’s rolle som public service-udbyder
  • Evner at kommunikere klart både strategisk og operationelt
  • Er en holdspiller, der bygger stærke relationer til dine samarbejdspartnere

Du får det daglige ansvar for redaktionens indhold, økonomi og medarbejdere og bidrager i samspil med den øvrige ledelse til hele DR UNGs trivsel, kompetenceudvikling og indholdsstrategi.

Samtaler forventes afholdt i uge 50 og vi ansætter, når den rette kandidat er fundet.

DR ønsker at afspejle samfundet. Derfor opfordrer vi kvinder og mænd uanset alder, religion, handicap og etnisk baggrund til at søge.

Du får reference til ledende redaktionschef for DR Ung, Malene Birkebæk, som du er velkommen til at kontakte på mbim@dr.dk, hvis du vil vide mere om stillingen.

Ansøgningsfristen er den 5. december 2022. Vi ser frem til at modtage din ansøgning, dit cv og relevante eksamenspapirer. Stillinger i DR søges udelukkende elektronisk. Du søger ved at klikke på ”Søg stillingen” i højre side.