Redaktionsleder til DR Bornholm
Bornholm
DR Bornholms fornemste opgave er at fortælle, hvad der optager bornholmerne og belyse de betydningsfulde omvæltninger, som Bornholm oplever for tiden med for eksempel Energiø Bornholm, en stigende turisme og vores store russiske nabo mod øst. Senest med historien om eksplosioner på gasledningerne i Østersøen. Vi gør de store dagsordener nære og relevante for almindelige mennesker. De gode historier fortæller vi ikke kun til bornholmerne på P4Bornholm, men til alle danskere på DR’s mange nyhedsplatforme som dr.dk, TV Avisen og Radioavisen samt nye digitale tilbud som podcast og DRTV.
Om jobbet
Din helt centrale opgave bliver at bringe bornholmernes historier ud til alle danskere. Du får et tæt samarbejde med andre dygtige redaktionsledere og redaktører i hele DR Nyheder. Det er derfor vigtigt, at du konstant tænker i, hvordan DR Bornholms historier kan udkomme til hele landet, samtidig med, at du kan drive udviklingen af historierne til radiofladen på P4Bornholm.
DR’s ni distrikter er ansvarlig for DR Nyheders indlandsdækning. DR Bornholm er den redaktion i landet, der ved mest om bornholmske forhold. Det betyder, at DR Bornholm griber de store dagsordener, når de pludselig opstår på Bornholm. Du tager styringen og bringer vores historier, research og ekspertise i spil.
Du bliver en del af ledelsen med redaktionschefen og din redaktionslederkollega. Sammen sørger for, at vi når vores journalistiske målsætninger.
Din profil
- Du er en stærk nyhedsjournalist, der allerede har erfaring som redaktør eller har en ambition om at udvikle dig til journalistisk leder
- Du er iderig, handlekraftig, samarbejdsorienteret og kan prioritere redaktionens indsats
- Du er en dygtig og ordentlig leder, der kan udstikke rammer for medarbejderne og holde fokus
Lidt om os
Vi er en redaktion med omkring 20 medarbejdere, som hver dag producerer bornholmske nyheder og historier til hele landet. Regionalt sender vi dagligt syv timers direkte radio til bornholmerne og har samtidig et tæt samarbejde med DR's øvrige redaktioner. DR Bornholm har stor regional gennemslagskraft. Mere end halvdelen af øens indbyggere hører os hver dag. Det er vigtigt for os at komme ud og se vores kilder i øjnene, og vi sætter en ære i at lave historier fra hele øen - til hele landet.
Kontakt
DR ønsker at afspejle samfundet. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, religion, handicap og etnisk baggrund til at søge.
Hvis du vil høre mere om stillingen, så kontakt redaktionschef Thomas Kofoed på tkp@dr.dk eller 61306695.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning og cv. Stillinger i DR søges udelukkende elektronisk. Du søger ved at klikke på ”søg stillingen” i højre side.
Ansøgningsfristen er den 14. november 2022.
Relaterede jobopslag
Ulykkesforsikring til hele familien