Redaktør til DR B&U

Har du strategisk og analytisk erfaring kombineret med en baggrund i tv-produktion eller indholdsudvikling? Har du arbejdet professionelt med børnemålgruppen? Og har du udtalte samarbejdsevner? Så er det dig, vi leder efter, som ny redaktør i B&U. Her vil du komme til at arbejde med dygtige tilrettelæggere med høj faglighed og sammen med dem skabe indhold inden for en bred vifte af genrer: Alt fra fakta til fiktion - primært til Ramasjang-målgruppen.

Om Ramasjang
Ramasjang er et 360-graders-univers, som strækker sig på tværs af tv-programmer, events, spil, apps, bøger osv. Vi står midt i en digital omstilling, hvor vi skal sikre, at vores relevans i målgruppen fortsætter med at være den samme i et marked, hvor mere og mere indhold streames. Public service-opgaven er den samme: DR vil stadig levere indhold, der samler, udfordrer og oplyser Danmarks børn – og mottoet er stadig: 1 times Ramasjang er lig med 100 timers leg.

I 2020 justerede vi målgruppen for Ramasjang, så universet i dag er målrettet de 4-8årige børn.

Om jobbet som redaktør
Som redaktør er du en del af B&U’s ledelsesgruppe, der sætter rammer og retning for DR’s tre børnebrands Minisjang, Ramasjang og Ultra på tværs af kanaler, platforme og programmer. Et job, der kræver mange forskellige kompetencer. Fra at udvikle vores strategi til at implementere den dygtigt, over udvikling og forløsning af genrernes talenter. Du vil indgå i et stort hold, som har ansvaret for udkommet i alle tre børnebrands - og det liv, som forgår rundt om dem.

Dine vigtigste opgaver er:

  • At være med til sikre et sammenhængende Ramasjang-brand, så det imødekommer børnenes brugsmønstre og DR’s public service-ambitioner
  • At lede redaktioner og skabe rammer for at indholdet får gode betingelser
  • At udvikle og pitche originale idéer, greb og koncepter
  • At planlægge, budgettere og lede flere projektere på én gang
  • At kvalitetssikre indhold og evaluere
  • At indgå i tæt samarbejde med lederkolleger og andre børneambassadører i DR
  • At kommunikere strategi og retning klart og tydeligt, så alle forstår, hvor vi skal hen (og hvorfor!)
     

Vi forventer du har:

  • Solid erfaring fra udvikling og/eller produktion af tv-programmer eller fiktion
  • Stærke kommunikationsevner – mundtligt såvel som skriftligt
  • Målgruppeindsigt: Indgående kendskab til behov, ønsker, medieforbrug og -vaner
  • Udtalte samarbejdsevner og holdånd
  • Evnen til at skabe følgeskab
  • Lyst til at lede og erfaring med at skabe resultater gennem andre

DR ønsker at afspejle samfundet. Derfor opfordrer vi alle køn uanset alder, religion, handicap og etnisk baggrund til at søge. Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte B&U-chef, Marlene Boel, på mlb@dr.dk.

Du får tjenestested i DR i Aarhus.

Ansøgningsfrist: 15. april 2022