Redaktør til P3

P3 søger en erfaren radioredaktør til vores aktualitetsprogrammer. De dækker over Go' Morgen P3, Påstand mod Påstand, Smørhullet og to nye programmer, som er under udvikling. Vi søger en redaktør, som vil kunne arbejde på en eller flere af disse redaktioner.

Du skal elske aktualitet i bred forstand. Alt fra politiske historier over tendenser blandt unge til rene fascinationshistorier. Og du skal kunne levere dem, så målgruppen mellem 20 - 31 år bliver hængende og lytter efter. Hver dag gør vi os umage med at formidle selv de tungeste politiske historier på underholdende måder.

Ansvar og arbejdsopgaver
Som redaktør på P3 skal du:
 

  • sikre en velfungerende redaktion på alt fra 3 - 10 medarbejdere
  • kvalificere og udvælge dagens historier
  • researche historier
  • levere underholdende/satiriske greb
  • klippe lyd i Dalet
  • balancere DRs etiske retningslinjer

Din profil

Du skal have:
 

  • mindst tre års erfaring som journalist
  • erfaring som radioredaktør
  • erfaring med kreativ formidling til målgruppen
  • stærke samarbejdsevner
  • lyst til en hverdag, der jævntlig byder på nyt
  • lyst til et kreativt samarbejde med med sjove og dygtige kolleger

Kontakt
DR ønsker at afspejle samfundet. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, religion, handicap og etnisk baggrund til at søge.

Du kommer til at arbejde i DR Byen, som har metro lige til døren.

Du er velkommen til at kontakte redaktionsleder Susanne Sundstrøm på susu@dr.dk, hvis du vil vide mere om stillingen.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning, dit cv og relevante eksamenspapirer. Stillinger i DR søges udelukkende elektronisk. Du søger ved at klikke på ”Søg stillingen” i højre side.

Der er deadline for ansøgninger mandag d. 6. februar kl. 12.00.