Rektor
Rektor til ny eliteuddannelse i kommerciel sangskrivning og produktion
Uddannelsen er den første af sin art i Danmark og har til formål at uddanne sangskrivere og producere inden for kommerciel musik til den danske og internationale musikbranche.
Uddannelsen er en 2-årig betalingsuddannelse, der er udviklet og drevet i samarbejde med musikbranchen. Uddannelsen slår dørene op for første hold studerende i september 2021. Målet er at optage 12 studerende pr. år. De studerende er typisk i alderen 18-29 år. De studerende både bor og arbejder på uddannelsesstedet i den lille landsby Vor Frue lige uden for Roskilde.
Uddannelsen bygger på skabende, praktisk arbejde forankret i det solide håndværk. Der vil være stærkt fokus på markedsføring og kommerciel udnyttelse af sange og rettigheder. Et løbende samarbejde med musikbranchen har en central placering i uddannelsen.
Uddannelsen har indgået et formelt samarbejde med Musikmakarna - en svensk eliteuddannelse, der har uddannet en lang række af sangskrivere og producere til den svenske musikbranche gennem mere end 20 år.
Rektors opgaver
Du er som rektor den centrale figur i udviklingen og ledelsen af den nye uddannelse. Dine opgaver omfatter alt fra det overordnede, strategiske arbejde til hverdagens praktiske gøremål.
Du har ansvaret for:
- at stå for opbygningen af uddannelsen, både fysisk og fagligt, i samarbejde med bestyrelsen.
- at fastlægge uddannelsens overordnede pædagogiske linje og sikre at uddannelsen, i en levende og kreativ hverdag, lever op til ambitionerne om at levere professionelle sangskrivere og producere til musikbranchen
- at skabe et socialt miljø, hvor de studerende kan bo og arbejde under gode og trygge forhold
- at ansætte og lede uddannelsens undervisere
- at stå for samarbejdet med musikbranchen og samarbejdspartnere som fx Musikmakarna, Musikby Roskilde, Roskilde Kommune og øvrige interessenter
- at sikre ekstern finansiering til uddannelsen
Rektors kompetencer
Vi lægger vægt på, at du har flere af følgende kompetencer:
- Ledelseserfaring
- Erfaring med uddannelses- eller andet pædagogisk arbejde
- Erfaring med at arbejde med unge mennesker
- Viden om den kommercielle musikscene og dens aktuelle trends og udviklingsmuligheder
- Viden om den danske og internationale musikbranche og aktørernes respektive opgaver
- Erfaring med målrettet kommunikation via sociale medier
- Erfaring med fundraising
Din ansøgning skal vedlægges dokumentation for relevant uddannelse og arbejdserfaring.
Uddannelsen er som nonprofit foretagende etableret af en almennyttige forening, og rektor refererer til foreningens bestyrelse.
Stillingen ønskes besat 1. maj 2021, så rektor kan medvirke til at udvikle uddannelsen, optage studerende, ansætte undervisere og lave aftaler med musikbranchen.
Undervisningen starter 6. september 2021.
Stillingen er tidsbegrænset med udløb 1. juli 2024, med mulighed for forlængelse. Stillingen er en 37 timers stilling med løn efter aftale.
Ansøgninger mailes til rektor@dsacademy.dk. Frist for ansøgning er mandag 22. februar 2021.
Ansættelsesamtaler gennemføres 1. - 5. marts 2021.
For yderligere oplysninger kan du kontakte:
Bestyrelsesmedlem i Danish Songwriting Academy, Aage Hagen, på tlf. 2614 1953 eller på e-mail aagehagen@gmail.com-