Relationsskabende fortaler i Open Doors på Sjælland

Er du en dygtig formidler og prædikant? Har du et hjerte for forfulgte kristne? Ønsker du at engagere kirken i Danmark til at hjælpe kristne i lande, hvor de møder forfølgelse på grund af troen på Jesus?

Open Doors udvider vores arbejde på Sjælland, og derfor søger vi en relationsskabende fortaler, som skal formidle Open Doors arbejde og skabe engagement for verdens forfulgte kristne i særligt kirker og missionshuse på Sjælland – og primært i København. Start 1. april 2024 i en fuldtidsstilling.

Dine arbejdsopgaver
Du bliver områdeansvarlig og dermed Open Doors’ primære repræsentant på Sjælland. Din opgave er at inspirere og engagere kristne til forbøn og aktiv støtte til forfulgte kristne. Dette indebærer:

  • At holde foredrag, tale og prædike i kirker og kristne forsamlinger (90 møder om året)

  • At skabe og udbygge netværk så kirker, præster og frivillige engageres i at støtte forfulgte kristne 

  • At opsøge og booke egne møder samt følge op efter møderne

  • At forberede foredrag og prædikener for forskellige målgrupper.

Profil 

  • Du er en dygtig og troværdig formidler og prædikant, der forstår at skabe engagement

  • Du har et hjerte for den forfulgte kirke og kendskab til Open Doors’ arbejde

  • Du har et kirkeligt netværk og er god til at skabe relationer

  • Du arbejder selvstændigt, da du i høj grad kommer til at planlægge og afholde egne møder

  • Du trives med at tale i både store kirker og små fællesskaber

  • Du er fleksibel ift. arbejdstid pga. aften- og weekendarbejde

  • Du har en vis grad af administrative og koordinerende evner

  • Præsteerfaring er et plus, og det forventes at du har egen bil.

Om Open Doors
Open Doors formål er at engagere kristne i hele verden til at styrke de mest forfulgte, så Guds globale kirke bliver et trofast vidne for verden. Vi er en international missionsorganisation, som målrettet støtter kristne i lande, hvor de møder modstand på grund af troen på Jesus. Vi er til stede i over 70 lande, er aktive over hele jorden og har i over 25 år arbejdet i Danmark med at bygge bro mellem den forfulgte kirke og kirken i Danmark. Vores kontor ligger i Aarhus.

Løn og arbejdsvilkår
Arbejdstiden er 37 timer om ugen med start den 1. april. Løn efter overenskomst (KA) og kvalifikationer. Du får hjemmekontor, men meget af din arbejdstid foregår ”på landevejen”. Der vil være ca. 6 årlige arbejdsdage på vores kontor i Aarhus. Open Doors sørger for grundig oplæring på kontoret i Aarhus. Den løbende sparring og samarbejde med kolleger vil fortrinsvis være online.

Ansøgningsproces 
Ansøgningsfrist den 6. februar 2024 kl. 12.00. Vi gennemfører jobsamtaler den 21. februar i Aarhus.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning, dit CV, eksamensbevis og mindst to udtalelser. Din ansøgning sendes til danmark@opendoors.dk.

For yderligere information - kontakt generalsekretær Jens Kristian Lund Jensen på mail jenskristianj@od.org eller mobil 20 70 95 76.

Kontakt

danmark@opendoors.dk