Reporting Manager
Har du lyst til at arbejde i et levende og inspirerende miljø hos Danmarks største koncertarrangør? Og til at tage det operationelle ansvar for udviklingen af økonomirapporteringen i Live Nation Denmark?
Live Nation Denmark vækster, og vi oplever en stigende efterspørgsel fra fans af artister på alle niveauer og i venues af alle størrelser. Vi ændrer samtidig vores økonomifunktion fra en traditionel indretning af opgaver til at være mere projektorienteret, ligesom vi har igangsat en omfattende udvikling af vores rapporteringsform og analyse af de finansielle data.
Økonomiafdelingen betjener alle kroge af Live Nation Denmarks forretning, herunder koncerter, comedyshows, musicals og festivaler som Copenhell, Jailbreak, Heartland, O Days, Suset og Comedy Stop Copenhagen. Vi betjener også Royal Arena, samt vores to danske Agenturer PDH Music og Luger Denmark.
Som Reporting Manager får du muligheden for at påvirke organisationens udvikling mod en mere eventorienteret tilgang. Der er også rig mulighed for personlig udvikling i en succesfuld international virksomhed. Du vil referere til vores CFO, Birgitte Hove, og spille en central rolle i vores økonomi- og controllerteam, som p.t. består af 9 personer.
Dine kvalifikationer
Nysgerrighed på forretningen og på data, høj faglighed og praktisk erfaring med debet/kredit samt evnen at udforske nye teknologier og dataanalysemetoder er afgørende i rollen og vil være afgørende for at optimere vores økonomirapportering og analyseprocesser.
Da stillingen indebærer samarbejde med flere interessenter på tværs af organisationen, er gode kommunikations- og samarbejdsevner afgørende. Evnen til at opbygge og vedligeholde relationer samt navigere i tværfaglige teams vil være en fordel.
Vi forestiller os, at du har en økonomisk baggrund og flere års relevant erfaring. Du skal trives med at være hands-on.
Vi forventer herudover, at du:
- Er i stand til hurtigt at forstå komplekse processer og identificere muligheder for optimering og udvikling.
- Arbejder struktureret og kan håndtere komplekse opgaver med flere deadlines.
- Kan tilpasse dig nye situationer og arbejdsprocesser.
- Har erfaring med måneds- og budget-/forecast-rapportering.
- Besidder stærke tekniske kompetencer inden for Excel og analyseværktøjer.
- Har gode formidlingsevner både mundtligt og skriftligt, på dansk og engelsk.
Primære opgaver og ansvar
- Forberede finansiel rapportering ved at indsamle, formatere, analysere og forklare informationen/udviklingen
- Månedsrapportering og -controlling af de realiserede resultater til koncernen
- Tax reporting og cashflowanalyser og -rapportering
- Spille en afgørende rolle for etablering af en fast forankret controlling af alle events
- Bidrage væsentligt til implementering af ny software til budget/forecast-rapportering samt opgradering af vores regnskabssystem
- Tæt samarbejde med promotere og projektcontrollere for bedre at forstå eventresultater, trends og forecastforudsætninger
Vi bruger Oracle som regnskabssystem, og Excel danner basis for vores rapporteringssystemer.
Hvad kan Live Nation Denmark tilbyde dig?
Vi værdsætter dygtighed og velfungerende stabsfunktioner. Vi tilbyder et alsidigt og udfordrende job i en kreativ verden, hvor fleksibilitet, frihed under ansvar og et godt grin altid er i højsædet.
Derudover tilbyder vi fleksibel arbejdstilrettelæggelse, en god pensions- og frokostordning, sundhedsforsikring og andre personalegoder.
Hos Live Nation vægter vi dine kvalifikationer, dit talent og dit personlige drive højt. Vi opfordrer derfor alle, uanset alder, køn, etnicitet, religion og handicap, til at søge stillingen.
Ansøgning
Vi afholder samtaler løbende, men har endelig ansøgningsfrist den 12. marts. Vi ansætter, når vi har fundet den rette, og vi forventer at kunne afslutte rekrutteringsprocessen, så du kan starte i stillingen senest 1. maj.