Selvstændig freelancer: Fundraiser
Aarhus Musical Teater søger en engageret og erfaren fundraiser med kendskab til kulturbranchen.
Aarhus Musical Teater er en nystartet forening i Aarhus, der udspringer af ønsket om at udfylde en manglende brik i de aarhusianske tilbud inden for scenekunst. Vi ønsker både at blive nye katalysatorer for talentudvikling inden for musicalgenren og at danne grundlag for en ny årlig musical, opført af unge talenter, der kan give de aarhusianske borgere oplevelser med lokalt producerede musicals af høj kvalitet. På denne måde ønsker vi at bidrage til og styrke vækstlaget for scenekunst i Aarhus i en retning, der ikke i forvejen er repræsenteret i byen.
Hos Aarhus Musical Teater udbyder vi undervisning i musicalgenren til børn og unge i alderen 16-26 år samt workshops, masterclasses og foredrag med etablerede branchefolk om forskellige facetter af musicalgenren for folk i alle aldre. I sommeren 2023 er planen at opsætte en stor musicalproduktion i samarbejde med Tivoli Friheden.
Arbejdsopgaver:
Du vil som fundraiser hos Aarhus Musical Teater blive ansvarlig for fonds- og sponsoratsøgningen til vores sommermusical 2023. For at kunne gennemføre projektet, skal der indsamles midler for omkring 1 million kroner. Du vil få ansvaret for at udforme og skrive ansøgninger samt udsende disse. Du vil i samarbejde med foreningens daglige og kreative ledelse være ansvarlig for at færdiggøre og tilrette budgetter for produktionen.
Du:
- Har tidligere beskæftiget dig med fondsøgning
- Taler og skriver flydende og grammatisk korrekt dansk
- Har økonomisk forståelse og kendskab til at arbejde med budgetter
- Kan begå dig i Excel
- Har gerne en forbindelse til kulturbranchen - fx enten via uddannelse, interesse, eller tidligere jobs.
- Har mulighed for at arbejde hjemmefra
Vi tilbyder:
- Arbejde for en spændende nystartet forening i rygende udvikling
- Meget fleksible arbejdstider
- Et arbejde, der kan udføres, lige der, hvor du befinder dig
Honorering
Vi ønsker fondsarbejdet igangsat hurtigst muligt. Arbejdet strækker sig frem til august 2022 og kræver, at du er selvstændig freelancer. Løn udbetales som succesfee, hvor du vil blive aflønnet via honorar på provision. Du vil modtage 10 % af de indsamlede fondsmidler, såfremt projektet bevilges. Arbejdet er ikke fastsat i antal timer. Mængden af tid du vil skulle bruge på det, vil afhænge af din erfaring med fondsøgningsarbejde.
Ansøgning
Skriv en ansøgning (maks 1 side) og send den med dit CV og eventuelle bilag i én samlet pdf til kontakt@aarhusmusicalteater.dk. Ansøgningsfrist er mandag den 20. september 2021 kl. 12.00. Samtaler forventes afholdt og afsluttet i uge 39. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte daglig og kreativ leder Louise Rømhild på mail louise@aarhusmusicalteater.dk eller tlf. 42240209.
Relaterede jobopslag
Ulykkesforsikring til hele familien