Souschef til Kulturskolen, måske er det dig?

Vores dygtige souschef har fået en ny spændende opgave, så vi søger en ny. Måske er det dig?

Hvem er vi?
Kulturskolen Esbjerg er et mangfoldigt sted med undervisning i ballet, billedkunst, teater og musik. Vi har grundkurser for unge mennesker i billedkunst, teater, musik og tværkunstnerisk virke og vi har et talentcenter under Det Kongelige Teaters Balletskole.
Souschefen er stedfortræder for kulturskolelederen, leder for Kulturskolen Fanø og leder af musikafdelingen.

Vi bestræber os på at være en kulturel dynamo for hele Esbjerg kommune og vi arbejder fokuseret med at nå ud til mange bl.a. gennem samarbejder med eksterne partnere, folkeskoler og daginstitutioner.

Lige nu er vi et spændende sted midt i bevægelsen frem mod et bredere sigte som skole og som undervisere. Vi skal stadig alt det gamle, men er på vej mod at lykkes med det nye.

Du vil indgå i et velfungerende team i administrationen med et tæt samarbejde med kulturskolelederen, administrator, sekretær og skolekoordinator. Herudover har alle afdelinger og grundkursusafdelinger hver sin faglige koordinator.

Hvem er du?
Du er god til detaljer uden at tabe overblik
Du er god til at kommunikere
Du kan prioritere klogt
Du er god til mennesker
Du ved meget om musik og undervisning
Du har kendskab til daginstitutioner eller skole
Du evner at sætte dig ind i nyt stof
Du tænker kreativt, når du møder udfordringer
Du evner at se potentialer for udvikling
Du kan tænke med i andres planer og har gode ideer selv
Du er en dygtig organisator og har flair for administration
Du kan få andre med dig

Souschefen refererer til kulturskolelederen.
Souschefen er leder af Kulturskolen Fanø og afdelingsleder for musikafdelingen med fagligt og personalemæssigt ansvar for begge. Souschefen har selvstændigt budgetansvar for musikafdelingen og for Fanø Kulturskole.

Kulturskolens administrationen tæller en sekretær, en administrator (økonomi og tjenestetid) og en skolekoordinator.
Souschefen har også tæt samarbejde med (musik)kontaktlærere på skoler sammen med skolekoordinator. Vi prioriterer samarbejde på tværs af kunstarterne.

Souschefen har det overordnede ansvar for musikafdelingens faglige udvikling, for tjenestetidsadministration og arbejdstidstilrettelæggelse. Der er pt ansat 43 personer i afdelingen. Det vil være en fordel at have kendskab til både musik og undervisning. Ledelseserfaring er en fordel.

Souschefen har som første større opgave, hovedansvaret for en større musiksatsning på en udsat skole i de kommende to sæsoner, samt for udvikling og implementering af strategi for Kulturskolens understøttelse af musik i kommunens institutioner og folkeskoler. 

Hele Kulturskolen går ind i anden sæson med udvikling af det pædagogisk/didaktiske felt. Lærerne arbejder i udviklende teams. Her er souschefen sammen med kulturskoleleder og skolekoordinator de drivende kræfter.

Stillingen er aftalt til 37 timer uden øvre arbejdstid, løn ifølge overenskomst for musikskoleledere. Lønnen er afhængig af kvalifikationer, og vil blive fastsat efter en forhandling med den faglige organisation. 

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Kulturskoleleder Inger Moltesen Fogh, tlf. 20 11 34 75.

Alle kvalificerede uanset køn, alder eller etnisk baggrund opfordres til at søge stillingen.

Ansøgningsfrist
Mandag den 29. maj 2023

Samtaler forventes at blive afholdt i uge 23 og 24.
 
Ansøgningen sendes elektronisk.  Klik på ”send ansøgning” nederst og vedhæft din ansøgning, CV samt relevant dokumentation.


Kulturskolen Esbjerg, Islandsgade 50, tilbyder undervisning indenfor musik, dans, billedkunst og teater – primært til børn og unge under 25 år i afdelinger i Esbjerg, Ribe og Bramming. Endvidere foregår en stor del af musikundervisningen på kommunens folkeskoler. Kulturskolen Esbjerg tilbyder desuden undervisning på Musikalsk Grundkursus, Billedkunstnerisk Grundkursus, Tværkunstnerisk Grundkursus og Teater Grundkursus. Grundkurserne forbereder til videregående kunstneriske uddannelser. Læs mere på Kulturskolen.dk.