Studentermedhjælper til kommunikation

Skriver du tekster med et fængende indhold og kan du formidle den gode historie? Har du lyst til at prøve kræfter med at formidle bæredygtig arkitektur, byudvikling og grønt byggeri?

AI Arkitekter & Ingeniører søger en velskrivende studentermedhjælper, der kan assistere med opgaver i kommunikationsafdelingen.

Som studentermedhjælper bliver du en del af kommunikationsteamet, hvor du fra starten vil opleve at du får plads til at tage ansvar for egne opgaver.

AI a/s er en kreativ arbejdsplads, hvor høj faglighed og sociale fællesskaber er i højsædet. Vi holder til på Refshaleøen med den smukkeste udsigt over København. Dine opgaver bliver et miks af selvstændige opgaver og kommunikationsopgaver med særlig fokus på tilbudsopgaver. Din faglige udvikling er vigtig for os, så du får mulighed for at læne dig op ad os og udvikle dig sammen med os.

Jobbets indhold
• Udforme og opretholde CV’er og projektreferencer
• Opdatere og opretholde vores hjemmesidetekster
• Assistere PQ- og tilbudsarbejde
• Mindre billedredigeringsopgaver
• Skriveopgaver, fx at formulere opslag til LinkedIn, artikler til nyhedsbreve mv

Om dig
• Du er indskrevet på en relevant kandidatuddannelse (kommunikation, arkitektur, business administration etc.)
• Du skriver flydende og fejlfrit dansk og kan formulere dig i korte, præcise sætninger, der fænger
• Du kan sætte dig ind i fagtermer og fagspecifikke processer og oversætte din nye viden til et tilgængeligt sprog
• Du er en habil korrekturlæser
• Du er god til at skabe relationer, gennemføre interviews
• Du har flair for IT og digitale kommunikationsplatforme
• Du er fleksibel og arbejder selvstændigt med dine opgaver
• Du er detaljeorienteret
• Det er en fordel, men ikke et krav, at du har erfaring med InDesign og Photoshop

Du vil blive aflønnet på timebasis. Vi forventer, at du kan arbejde 10-15 timer om ugen.

Ansøgningsfrist
Snarest – vi afholder løbende samtaler. Vi ønsker at besætte stillingen hurtigst muligt, men ansættelsesdatoen er til forhandling. Ansøgning sendes til job@ai.dk – skriv ”Studentermedhjælper” i emnefeltet. Alle ansøgninger behandles efter EUs General Data Protection Regulation (GDPR).

Kontakt
Tilbudsansvarlig, Kasper M. Møller tlf. +45 48 80 86 12

Om AI
AI er et team af Arkitekter & Ingeniører, der løser klimaudfordringer gennem grønnere byggeri. Grønnere byggeri er drevet af bæredygtig økonomi. Derfor skaber vi mere værdi med grønnere byggeri. Din arbejdsplads vil være på Refshaleøen, hvor vi har udsigt til Københavns Havn og Københavns Skyline.

Adresse
AI Arkitekter & Ingeniører
Refshalevej 147, 1432 København K

ai.dk