Studentermedhjælpere til Kastrupgårdsamlingen

Kunstmuseet Kastrupgårdsamlingen søger 2 studerende til at indgå i museets hold af vagter. Som studerende på Kastrupgårdsamlingen bliver du en del af et team på 9 studerende, som varetager en række forskellige opgaver, primært at passe museet i åbningstiden.

Dine arbejdsopgaver vil blandt andet være:
- Tage imod gæster i museets skranke

- Servicering af museets gæster i form af salg af kataloger, plakater og postkort samt

   drikkevarer og kager i museets café
- Rundere på museet
- Svare på spørgsmål fra gæster og interesserede
- Åbne og lukke museet
- Være tilstede under forskellige aften- og weekendarrangementer, foredrag og lignende
- Hjælpe til ved ferniseringer og lignende

Vi forventer, at du:
- Er studerende (meget gerne på et af de æstetiske fag)
- Er servicemindet, fleksibel og mødestabil
- Kan tage mindst to vagter i ugen, heriblandt skiftende weekendvagter
- Har lyst til at blive en del af personalet på et statsanerkendt kunstmuseum

Det er en fordel, hvis du:
- Interesserer dig for kunst
- Har interesse i at arbejde på et kunstmuseum
- Har erfaring med at betjene et kasseapparat og med at arbejde i en café  

Løn- og øvrige ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Der skal forevises straffeattest ved ansættelse. Som studentermedhjælper vil man blive fastansat i Tårnby Kommune som hjemmehørende på kommunens kunstmuseum: Kastrupgårdsamlingen.

Arbejdstiden er som hovedregel i museets åbningstid tirsdag, torsdag og fredag kl. 12:45 - 17:15, onsdag kl. 12:45 - 20:15, lørdag og søndag kl. 10.45 – 17.15.

Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid er 9-13 timer. Der kan forekomme arrangementer uden for åbningstid, hvor man har mulighed for flere timer.

Send din ansøgning + kort CV til museumsinspektør Louise Banke Kristensen: abk.ks.bk@taarnby.dk

Du er velkommen til at ringe og høre nærmere på: 30 31 87 63

Ansøgningsfrist: Så hurtigt som muligt eller senest fredag d. 30. september 2022
Læs mere om Kastrupgårdsamlingen på www.kastrupgaardsamlingen.dk