Studerende til arkitekt- og ingeniørvirksomhed

Vi søger en velskrivende studerende med interesse for byggeri og rådgiverbranchen

AI Arkitekter & Ingeniører søger en velskrivende studentermedhjælper, der kan assistere opgaver inden for tilbudsarbejde og kommunikation.

 

Som studentermedhjælper vil du løse en bred vifte af opgaver, herunder:

• Udforme og opretholde CV’er
• Udforme og opretholde projektreferencer
• Opdatere og opretholde vores mediebibliotek samt vores database for CV og referencer
• Assistere PQ- og tilbudsarbejde
• Hjælpe med diverse kommunikationsopgaver

 

Det er en fordel, men ikke et krav, at du kan:

• Oversætte til fejlfrit engelsk
• Har erfaring med InDesign og Photoshop

Om dig:

• Du er indskrevet på en relevant kandidatuddannelse (kommunikation, arkitektur, business administration etc.)
• Du skriver flydende og fejlfrit dansk og kan formulere dig i korte, præcise sætninger, der fænger.
• Du kan sætte dig ind i fagtermer og fagspecifikke processer og oversætte din nye viden til et tilgængeligt sprog
• Du er en habil korrekturlæser
• Du er fleksibel og arbejder selvstændigt med dine opgaver
• Du er detaljeorienteret

Du vil blive aflønnet på timebasis. Vi forventer, at du kan arbejde 1-2 dage om ugen.

Ansøgningsfrist
Snarest – vi afholder løbende samtaler. Vi ønsker at besætte stillingen hurtigst muligt, men ansættelsesdatoen er til forhandling.

Kontakt for yderligere information
Tilbudskoordinator, Lise Bøgh Sørensen
tlf. +45 20 26 75 88

Adresse
AI Arkitekter & Ingeniører
Refshalevej 147, 1432 København K

Ansøgning sendes til
lbs@ai.dk – skriv ”Studentermedhjælper” i emnefeltet.

Alle ansøgninger vil behandles efter EUs General Data Protection Regulation (GDPR).

Om AI
AI er et team af Arkitekter & Ingeniører, der løser klimaudfordringer gennem grønnere byggeri. Grønnere byggeri er drevet af bæredygtig økonomi. Derfor skaber vi mere værdi med grønnere byggeri.

Vi har kontorer i København og Odense. Din arbejdsplads vil være på Refshaleøen, hvor vi har udsigt til Københavns Havn og Københavns Skyline.