Supervisor til drift og værtskab - DGI Byen
Vil du være med til at skabe stærke gæsteoplevelser, god energi i hverdagen og en drift, der fungerer professionelt på tværs af DGI Byen?
DGI Byen søger en supervisor for drift og værtskab, som sammen med en supervisor kollega får ansvar for den daglige koordinering på tværs af foreningsliv, idrætshaller, Vandkulturhus, café og padel.
Du bliver et synligt og nærværende samlingspunkt i hverdagen - både for gæster og kollegaer - og får en vigtig rolle i at sikre, at huset fungerer på tværs af aktiviteter, teams og områder.
Stillingen er placeret i DGI Byens BTC-division, hvor du bliver en central del af hverdagen i et levende hus med mange mennesker, højt tempo og stor variation i opgaverne.
Om stillingen
Som supervisor får du en central rolle i at sikre, at driften fungerer effektivt, professionelt og gæsteorienteret. Du er til stede i driften, skaber overblik, fordeler opgaver og understøtter dine kollegaer i den daglige opgaveløsning.
Du fungerer som et synligt kontaktpunkt og en rollemodel i forhold til værtskab, service og samarbejde. Med en synlig tilstedeværelse er du tæt på både medarbejdere og gæster og bidrager til gode gæsteoplevelser gennem tydelighed, overblik og høj service. Samtidig er du med til at skabe en arbejdskultur, hvor man hjælper hinanden, tager ansvar og møder hinanden med åbenhed og godt humør.
En vigtig del af rollen er også at kunne håndtere uforudsete situationer, driftsmæssige udfordringer og eventuelle konflikter på en rolig og løsningsorienteret måde. Du skal kunne træde til, når der er brug for det, og sikre, at opgaver bliver fulgt til dørs.
Du har ansvar for den daglige ledelse af medarbejderne i driften og understøtter teamlederen ved at skabe struktur, overblik og fremdrift i den daglige opgaveløsning. Gennem nærvær, tydelig kommunikation og et godt samarbejde er du med til at sikre, at teamet arbejder mod fælles mål og leverer gode oplevelser for gæsterne.
Du indgår i en turnusplan med vagter på hverdage, i weekender og på helligdage, herunder arbejde hver anden weekend. Derudover indgår du på skift i bemandingen af vagttelefonen i vores åbningstid, hvilket planlægges via vagtplanen.
Dine vigtigste opgaver er:
• koordinere og fordele daglige opgaver i driften
• sikre bemanding og justere vagtplaner ud fra driftens behov
• være synlig og tilgængelig for medarbejdere i den daglige drift
• agere vært over for gæster og sikre en professionel serviceoplevelse
• understøtte den daglige drift med information, prioritering og koordinering
• besvare og håndtere driftsrelateret kommunikation (mail og vagttelefon)
• anvende relevante systemer aktivt i driften
• forberede og afvikle events og aktiviteter
• håndtere uforudsete situationer og sikre fremdrift i driften
• bidrage til en ryddelig, ordentlig og indbydende gæsteoplevelse
Dine kvalifikationer og personlige egenskaber;
• du skaber overblik og prioriterer i en travl hverdag
• du trives med mange mennesker, højt tempo og skiftende opgaver
• du har et naturligt fokus på gæsternes behov
• du leverer service med imødekommenhed, tydelighed og professionalisme
• du er handlekraftig og bevarer roen i pressede situationer
• du tager ansvar og følger opgaver til dørs
• du arbejder struktureret og pligtopfyldende
• du er en stærk teamplayer, der bidrager positivt til fællesskabet
• du møder både gæster og kollegaer med åbenhed, energi og godt humør
• du har lyst til at være synlig i driften og tæt på hverdagen
Vi tilbyder
Vi tilbyder en rolle med stor variation, ansvar og mulighed for at gøre en tydelig forskel i hverdagen. Du bliver en del af et engageret team, hvor samarbejde, værtskab og handlekraft er vigtige forudsætninger for at lykkes.
Du får mulighed for at arbejde tæt på både gæster, medarbejdere og drift - og være med til at skabe en hverdag, hvor kvalitet, service og fællesskab går hånd i hånd.
Ansøgning
Kan du se dig selv i rollen som supervisor for drift og værtskab i DGI Byen, så glæder vi os til at høre fra dig.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Josephine på jds@dgibyen.dk
Send din ansøgning og CV via ansøgningsknappen senest 5. august. Vi behandler ansøgninger løbende og lukker opslaget, når vi har fundet den rette kandidat.
Ansættelse ønskes snarest herefter.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Om DGI Byen
DGI Byen er et samfundsnyttigt samlingspunkt for København – et sted hvor foreninger, virksomheder og besøgende mødes om bevægelse, fællesskab og oplevelser.
Siden 1995 har vi arbejdet for børn og unges trivsel, og hvert år er vi værter for over 1 million gæster. Som gæst i DGI Byen bidrager du til at skabe flere og bedre tilbud til Københavns børn, unge og voksne. Sammen sætter vi byen i bevægelse – fysisk, mentalt og socialt – og giver overskuddet tilbage til fællesskabet gennem aktiviteter og almennyttige projekter.
DGI Byen er et sted fuld af liv, hvor kreativitet, nysgerrighed og samarbejde er i centrum. Vi skaber rammer for sundhed, samvær og stærke sociale formål – hver dag.
Sammen bevæger vi os for fremtiden.