Svendborg Bibliotek søger kontorassistent med stærke relationskompetencer

På Svendborg Bibliotek ønsker vi at give vores mange forskellige gæster den bedst mulige oplevelse, når de besøger os. Vi har et stærkt fokus på værtskab og relationskompetencer. I vores ekspedition hilser vi alle velkommen og håndterer henvendelser med ro og venlighed, også når det går stærkt.

Du er:

  • systematisk og har sans for detaljen. 
  • servicemindet med et godt glimt i øjet.
  • fleksibel og god til at samarbejde.
  • klar til fysisk arbejde, da der er håndtering af materialer og vagter, hvor man står/går op til 4 timer.   
  • Pædagogisk velfunderet, da du skal sætte gode rammer for praktikforløb, jobprøvninger, m.m.

Om jobbet:

  • der kræves kørekort til personbil, da vi har syv biblioteker fordelt på tre øer. 
  • jobbet indebærer ugentlige lukkevagter og weekendvagt hver 5. uge. 
  • faste opgaver i bibliotekssystemet (Cicero) og i det kommunale system (Acadre).
  • indkøb af kontorartikler og anden forsyning.

Vi tilbyder:

  • en arbejdsplads med rum til forskellighed, nørderi, humor og højt til loftet
  • et godt fagligt fællesskab
  • en arbejdsplads der er Verdensmålscertificeret, og hvor dette afspejles i hverdagen og formidlingen.

Det praktiske:

  • Vi søger en medarbejder 32 timer ugentligt, gerne med start 1. maj 2024.
  • Ansøgningsfristen er søndag d. 10. marts, kl. 24.00.
  • Vi forventer samtaler tirsdag d. 19/3-24. 
  • Vi forestiller os, at du har erfaring/uddannelse indenfor kontor, servicefag, butik e.lign. 
  • Løn og ansættelsesvilkår er efter gældende HK-overenskomst. 

Der er 117+ ting, der ikke er plads til i dette opslag. Vi uddyber selvfølgelig ved en eventuel samtale.

Samtaler afholdes den 19. marts 2024.

Vil du vide mere, så kontakt afdelingsleder Anne Green - Mail: anne.green@svendborg.dk
 

Velkommen til Svendborg - Øhavets hovedstad!
Svendborg har en suveræn beliggenhed midt i den skønneste natur, på kanten af det Sydfynske Øhav og med en mini-metropol, der byder på det hele. Vi tøver ikke, når vi med stolthed kalder Svendborg for Fyns kulturhovedstad. Vi har en charmerende bymidte og livlig handelsby med teatre og museer samt et rigt foreningsliv. Vores dagtilbud og folkeskoler er i top og med særligt fokus på bevægelse og sport, og vi har flere videregående uddannelser, som snart samles i et attraktivt uddannelsesmiljø ved havnen. Svendborg er placeret midt i landet med en halv time til Odense og under to timer til København og Århus. Svendborg er med sine knap 60.000 indbyggere Fyns andenstørste kommune.